Logo

Solbrud - Helenium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Solbrud - Helenium

Solbrud skal have megen sol, som også det danske navn giver udtryk for. Det er en kraftig og nem havestaude, som dårlig kan undværes i en eneste have.

Rødderne danner en tæt rodklump, som få år efter plantningen kan deles og blive til mange nye planter. Stæng­lerne bærer lancetformede blade i hele deres længde og får planten til at virke særlig grøn og frodig. Blomsterne sky­der frem fra de øverste bladhjørner. Kurvens midte er stærkt hvælvet, næ­sten kugleformet, og de kraftigt røde, bronze eller gule randblomster er let tilbagebøjede. Nogle sorter starter blomstringen tidligt, ofte allerede i maj; men hovedfloret begynder i reglen i august og varer til september-­oktober.

 

Den mexicanske solblomst (Tithonia rotundifolia) minder om dahlia. Den skal have megen sol, men blomstrer først sent på sommeren.

 

Solbrud (Helenium) er en værdifuld, længe blomstrende havestaude, som trives i fuld sol.

 

Vækstkrav: Solbrud skal have en kraf­tig, næringsrig jord; hvis den står for skygget, går det ud over blomsterrig­dommen. Den skal have en del vand i vækstperioden, og dens løvblade be­gynder at hænge, hvis den ikke får vand nok.

 

Pleje: Solbrud formeres let ved deling af ældre planter i det tidlige forår. De kraftige stængler behøver i reglen in­gen støtte, og i øvrigt vil en opbinding sjældent pynte på planterne. Giv plan­terne lidt blandingsgødning i løbet af foråret, og glem ikke vandingen i tør­keperioder. Nedskæring af den visne top bør ske i marts-april.

 

Anvendelse: Solbrud er selvskreven til de blandede staudebede, hvor de fest­lige farver pynter op næsten hele som­meren igennem. Som naboplanter fo­reslås Aster amellus, Aster frikartii, floks, hestemynte og salvie. Helenium er en god afskæringsblomst, blot man husker at fjerne en del af de grønne blade ned langs stilken.

 

Arter:

Helenium bigelovii bliver 80- 120 cm høj. Den har rent gule blomster med en hvælvet knap i midten, oftest sort eller mørkebrun. En god sort er 'Aurantiacum'.

 

Helenium hoopesii er særlig lav og tidligt blomstrende. Højden bliver sjældent mere end 50 cm, og blom­stringen finder sted i maj. Blomsterne er orange- eller snarere guldgule og sidder på let nikkende stilke.

 

­Helenium hybridum omfatter en lang række sorter, opstået gennem et stort

forædlingsarbejde. 'Baronin Linden' er mørkorange, 100 cm; 'Crimson Beauty' er smukt bronzefarvet, 70 cm; 'Gartensonne' er guldgul, 150 cm og sentblomstrende; 'Julisonne' er 130 cm og rent gul. 'Moerheim Beauty' er måske den smukkeste og mest blom­sterrige af alle solbrudsorter; den bli­ver 100 cm høj og har varmt bronzerø­de blomster. 'Pumilum Magnificum' er ret lav, omkring 70 cm og rent gul. 'The Bishop' er en værdifuld sort med gule blomster og sort knap; 70 cm høj. 'Wesergold' med gule blomster er god til mindre rabatter; højden er 70 cm. 'Wyndley' er 80 cm høj og orange.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (24 stemmer)
Siden er blevet set 11.993 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her