Pyrola er afledt af latin pyrus = pæretræ og henviser til bladenes form, der kan minde om pæretræets. På dansk kaldes sommerkonval også vintergrøn, fordi bladene er stedsegrønne. Flere arter findes vildtvoksende i den danske natur, men bortset fra liden sommerkonval (Pyrola minar) er de alle sjældent forekommende. De har små, nikkende, hvide eller svagt rødlige blomster i en klase for enden af den 10-30 cm høje stængel. De grønne blade er lidt læderagtige og ofte svagt takkede.
Sommerkonval (Pyrola) lever i symbiose med svampe og andre planter og kan derfor være svær at få i vækst i haven.
Vækstkrav: De fleste arter af sommerkonval kræver en plads i skyggen med en tør og svagt sur jord. Kun åben sommerkonval (Pyrola rotundifolia) skal have en noget fugtig og svagt sur jord.
Formering: Sommerkonval formeres ved deling; men den er vanskelig, og både ved deling og omplantning må man sørge for at flytte en stor klump jord med fra det gamle voksested.
Anvendelse: Man kan anvende sommerkonval i et mosebed eller i en lomme i stenbedet, hvor man har tilberedt en blanding af tørvemel, sand og grannåle. Alligevel holder de sjældent mere end et par år på voksestedet, formentlig fordi de er tilpasset til at leve i symbiose (samliv) med andre planter.
Arter:
Pyrola media, klokke-sommerkonval, har ret store, hvide, næsten lukkede, klokkeformede blomster, hvorfra griflen rager frem. Bladene er runde og næsten helrandede.
Pyrola minor, liden sommerkonval, har små hvide, næsten lukkede, klokkeformede blomster, og griflen rager ikke frem foran kronbladene. De grønne blade er ovale og svagt takkede.
Pyrola rotundifolia, åben sommerkonval, har åbne, hvide eller svagt lyserøde blomster med en krum, fremragende griffel. De grønne blade er næsten runde og ganske fint takkede.