Logo

Thunia - Thunia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Thunia - Thunia

Planteslægten Thunia består af terre­striske orkidéer (jordorkidéer), som vokser i jord, i modsætning til epifyti­ske orkidéer, der vokser på barken af træer eller i disses grenvinkler. Thunia er hjemmehørende i Indien og Malay­sia; planten er opkaldt efter den østrig­ske kulturhistoriker Leo Graf v. Thun und Hohenstein (1811-88). Planterne har lange, tynde pseudobulber. Blom­sterne er store, for det meste hvide, og sidder på hængende stængler. Thunia er en varmekrævende plante, og nat­temperaturen må ikke komme under 15°C.

 

Pleje: Væksten starter omkring marts­april, og på dette tidspunkt begynder man at tilføre planten lidt vand. Heref­ter udvikles et skud, og når det er 5 cm langt, pottes planten om i en jordblan­ding, hvis væsentligste bestanddel skal være meget grov spagnum. Under hele vækstperioden holdes planten fugtig, og indtil blomstringen begynder, tilfø­res der regelmæssigt næring med van­dingsvandet. Efter blomstringen mind­skes vandingen atter for helt at ophø­re, når bladene visner i november. Hvi­leperioden varer hele vinteren, hvor temperaturen holdes på 15°C og pot­te klumpen holdes så tør som muligt.

 

Formering: I modsætning til næsten alle andre orkidéer kan Thunia let formeres ved, at gamle pseudobulber deles i stykker på ca. 8 cm. Når disse stikkes i en grov spagnum blanding, udvikles en ny plante, der i løbet af et halvt års tid kan pottes. Efter 2-3 år er planten fuldt udviklet og blomstrings­dygtig.

 

Thunia marshalliana blomstrer midt på sommeren med skønne hvide og gule blomster.

 

Arter: Thunia bensoniae fra Burma blomstrer om sommeren med rosa, røde og hvide blomster.

Thunia bracteata fra Bagindien har hvidrosa blomster om sommeren.

Thunia marshalliana fra Moulmein i Burma har om sommeren hvide blom­ster med orangegult stribede læber, med tilbagebøjet kant.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 1.739 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her