Havtorn - sandtorn - Hippophaë rhamnoides

Havtorn, Hippophae rhamnoides, er en gråbladet busk, som om efteråret får knaldorange runde bær, der sidder tæt på kvisten. De modne bær er ikke nogen fornøjelse at spise, før de har fået frost. De er meget stærke og snerpende, men efter en tur i fryseren, smager de noget bedre.

Bærrene tilhører de mest C-vitaminrige bær, vi overhovedet kan finde, men de indeholder også en masse andre vitaminer og antioxidanter. Blot et enkelt bær indeholder lige så meget C-vitamin som en appelsin!

Hvis man vil have bær, er det vigtigt at plante flere havtorn, så man sikrer, at der både er han- og hunplanter. Det er nødvendigt, for at hunplanterne kan blive bestøvet og sætte bær.

Ingen danske frugtbuske har frugter med så stort indhold af C-vitamin som havtorn eller sandtorn, som den også kaldes. Frugterne anvendes til frem­stilling af marmelade og saft med et tre gange så stort vitaminindhold som f.eks. citrusfrugter.

Havtorn er vildtvoksende i Vest- og Nordjylland. Dens rødder breder sig let og udvikler overjordiske skud, selv om planten under sandflugt dækkes af et tykt lag sand. Derfor er havtorn velegnet til plantning langs kysterne, hvor man ønsker at hindre sandflugt.

Rødderne er forsynet med rodknolde, hvor bakterier sørger for udnyttelse af luftens frie kvælstof, akkurat som det er tilfældet med elletræer og mange ærteblomstrede planter. Planten er stærkt grenet og udstyret med kraftige, spidse grentorne.

Bladene er smalle og linjeformede, på oversiden grågrønne, på undersiden sølvglinsende af skjold­formede hår. De uanselige blomster udvikles før løvspring. Planten er med henholdsvis hun- og hanplanter. I vintertilstand kan de to køn kendes fra hinanden, idet hanplanterne har større og kraftigere knopper end hunplanter­ne. Hvis man ønsker at dyrke havtorn for at få smukke bær eller en stor bærhøst, må man sørge for, at hoved­parten af planterne er hunplanter. Frugterne er for øvrigt ikke bær, men nødder, omgivet af den saftige, opsvul­mede blomsterbund, altså opbygget på samme måde som rosenbuskenes hy­ben, men med den forskel, at hvert hyben indeholder mange frø, havtorn­frugten kun en enkelt nød.

Vækstkrav og anvendelse: Havtorn dyrkes på let, gerne sandet jord. Den er fuldstændig hårdfør, tåler havgus og saltsprøjt og kræver ingen læ. I land­skabet anvendes havtorn til plantning i klitter, på kystskrænter og på sandjor­der, hvor andre planter har svært ved at trives. På grund af plantens salttole­rance kan den anvendes til vejplant­ning og gadeplantning, hvor der an­vendes store vejsaltmængder om vinte­ren. I fritidshaver nær kysten er hav­torn en glimrende kratplante og i byhaver en smuk bærplante med stor prydværdi om efteråret og vinteren. Som frugtbusk fortjener den en langt større udbredelse, end den har i dag.

Havtorn eller sandtorn breder sig let ved rodskud. Frugterne indeholder tre gange så meget C-vitamin som citron.

Formering: Formeres ved hjælp af frø, stiklinger eller rodskud. Frugterne plukkes sent om efteråret, frugtkødet fjernes ved udvaskning, og frøene sås med det samme uden at få lov til at tørre. Får frøene lov til at tørre, ligger de i jorden et helt år, før de spirer. Tre år efter udsæd er planterne tjenlige til salg og udplantning. Af hensyn til bestøvningen og frugtdannelsen bør en plantning af havtorn bestå af både hanplanter og hunplanter. Da støvpro­duktionen er stor og bestøvningen fo­regår ved vindens hjælp, er en enkelt hanplante i stand til at bestøve et stort antal hunplanter. I England har nogle planteskoler gennem flere år solgt hunplanter med en indpodet gren af en hanplante, hvad der især kan have betydning, hvor man i en have kun har plads til et enkelt eksemplar af havtorn.

Havtorn klarer næsten altid skærene, og dens bær bugner af C-vitaminer.

Ældre bevoksninger kan levere masser af rodskud til formering, og endelig kan man i forsommeren tage stiklin­ger, som stikkes i sandblandet jord i en drivbænk.

Skab læ med havtorn

Havtorn kan bruges som læplante fx ved sommerhuset, hvilket den er fantastisk til, da den tåler både sandet jord, salt og vind. Plant den med en afstand på 1-1,50 meter – både mellem planterne og mellem rækkerne. Det vigtigste for havtorn er, at den får tilstrækkeligt med lys, så plant den et lysåbent sted.

Havtorn breder sig ved udløbere, og kan komme til at fylde meget. Det skal man være opmærksom på, når man planter den i haven.

Til juice, snaps og marmelade

Det er bedst at plukke havtorn om efteråret. For selv om bærrene bliver siddende længe på buskene, er de næsten umulige at plukke i hel tilstand efter et par nætters frost, fordi hinden bliver meget blød.

Brug en gaffel til at lirke bærrene af kviste og grene, mens du holder en pose under, så bærrene dropper lige ned i den.

Alternativt kan du klippe det stykke gren af, hvor bærrene sidder og lægge grenen i fryseren. Når du tager ud den ud igen, er det nemt at løsne bærrene.

Det er nemt at få saften ud af bærrene. En lille snaps hver morgen af havtorn-juice dækker dagens behov for C-vitamin. Desuden er bærrene meget delikate at lave kryddersnaps af. Også gelé og marmelade kan de bruges til – gerne i kombination med æbler.