Mango stammer fra Indien, hvor den er almindelig plantet, bl.a. som vejtræ; nu findes træet udbredt i næsten alle tropeegne. Derimod finder man det aldrig vildtvoksende. Træerne kan blive indtil 25 m høje og omtrent lige så brede. De spredte blade er lange og smalle, helrandede og læderagtige med en mørkegrøn overside, som i udspring er næsten bronzefarvet.
Gennemskåren mangofrugt med den store, flade sten.
Blomsterne sidder i store, oprette klaser. De enkelte blomster er små og nærmest gråbrune, men blomstringen kan være så rig, at træet minder om en gråbrun sky. Frugterne er stenfrugter med en hård, flad kerne og tykt, spiseligt frugtkød. Formen er ægformet, ofte noget skæv. Frugternes vægt varierer efter sorterne fra 100 g til ca. 2 kg. Ved modenhed er den noget seje frugthud gulgrøn, gul og rød. Frugtkødet er gulligt, saftigt og ofte noget trævlet. Det indeholder lige så meget C-vitamin som citrusfrugter og betydelig mere A-vitamin. Desuden indeholder det indtil 20% sukker. Smagen er frisk sødlig, men der er ofte en bismag af terpentin, som dog forsvinder, hvis frugten lægges i køleskab en tid og spises kold. De umodne frugter bruges til mango-chutney, som består af syltede mango frugter, tilsat ingefær, rosiner, peber og sukker og anvendes til rijsttafel. Der importeres af og til frugter med luftfragt, da holdbarheden er ringe. Konserverede frugter til frugtsalat kan også købes, men husk ikke at drikke mælk eller alkohol før 2 timer efter fortæringen af mangofrugter, da man ellers får ubehagelige mavesmerter.
Formering og pleje: Formering af sorterne sker ved okulation på frøstammer, Sidepodning kan bruges, mens almindelig kopulation som regel mislykkes, måske fordi de unge skud er meget marvfyldte. Mangotræerne trives på næsten al slags jord og kan i troperne tåle ca. seks måneders tørtid. Mangotræet kan hos os dyrkes i varmhus, men kun i små eksemplarer, der ikke bærer frugt; som frugtbærende bliver træet for voldsomt.