Tyrkisk hassel er hjemmehørende i de østlige middelhavsegne, Kaukasus og det vestlige Himalaya og danner et lille træ med en smuk, lige stamme. I hjemegnene bliver træet op til 25 m højt; men her i landet når det næppe over 10-13 m. Barken er gråbrun med bleggule barkporer, lenticeller; kronen er mangegrenet, og bladene ligner meget almindelige hasselblade. Hunblomsterne syner ikke af meget; det er kun de trådfine støvfang, som stikker frem af knopperne. Hanblomsterne sidder i 5-7 cm lange rakler, som allerede dannes sommeren før de afgiver støvet. Nødderne sidder ofte i store klynger, som præges af de fligede, noget stivhårede haser, der er dobbelt så lange som nødderne. Nødderne er små og tykskallede og har en noget bitter smag.
Anvendelse: Som frugttræ har tyrkisk hassel ingen betydning; men den er et udmærket træ til grupper i parker, især ved bredden af vandhuller. Den synes at være meget tolerant over for byluft og bliver stadig hyppigere plantet som allétræ.
Formering: Tyrkisk hassel formeres oftest ved frø, som sås i musetætte kasser straks efter høsten. Kasserne skal holdes fugtige og helst ikke udsættes for streng frost om vinteren. Skæres tyrkisk hassel tilbage i en ung alder, kan de fremkomne skud bruges til aflægning.