Logo

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning


Planten er en af de 60 stedsegrønne buske af Acanthaceae·familien fra det centrale Amerika. Navnet stammer fra græsk belos = pil og perone = bånd, det henviser til dækbladenes pilespidsform, og til den måde de er arrangeret på grenene. Kun en af arterne dyrkes almindeligt som stueplante. Det drejer sig om B. guttata fra Mexico, hvorfra den kom i kultur så sent som i 1936.


Den er god som stueplante, holder af meget lys, tåler sol og kan lide at stå sammen med andre planter. Dens matrosa dækblade mellem de hvide blomster minder om en reje. Blomsterne kommer kontinuerligt sommermånederne igennem. Om vinteren, når den ingen blomster har, er den ret uinteressant, og den vil have godt af en hvileperiode i et køligt rum. Den kan tabe bladene om vinteren; det er helt naturligt.


Der findes en varietet med gule dækblade, men den er sjælden og kan være vanskelig at skaffe. Undertiden ser man planter, som er rang· lede med langt mellem de blege blade og bleggule blomsterranker. Det er ikke den gule varietet (B. lutea), men en plante, som har fået for lidt lys. Pachystachys lutea (se denne) ligner meget Beloperone, som den er beslægtet med. Den har gule ranker.

 

Sørg for at få planter med kraftigt farvede aks og en tæt vækst.

Dækbladene må ikke være plettede eller gullige, bladene må ikke falde af, og der må ikke være tegn på meldug. Planten går undertiden under navnet Drejerella guttata.

 

Øverst: En velpasset, tæt plante af Beloperone guttata.

 

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

Den gule form af Beloperone guttata.

 

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

Selve blomsten er hvid og kommer mellem de kulørte dækblade. Det er dækbladenes stilling, der giver den sit engelske navn: shrimp plant (= rejeplante).

 

STØRRELSE: De skal helst holdes nede på en størrelse af 12-15 cm i højden og 10-12 cm i bredden. Bliver de større, virker de uordentlige.

VÆKST: Langsomt voksende, skud­dene strækker sig 8-10 cm om året. De lave planter blomstrer bedst.

BLOMSTRING: Hele sommeren.

DUFT: Ingen.

LYS: Holder af rigeligt lys med sol om sommeren, for at blomsterak­sene kan få den rette kulør. I hvilepe­rioden om vinteren flyttes de fra vin­duet.

TEMPERATUR: Normal stuetempe­ratur om sommeren, men ikke over 24°C. De skal helst stå køligere om vinteren; der er 7°C tilstrækkeligt.

VAND: Selvom de holder af at stå meget fugtigt hele sommeren, er det absolut nødvendigt, at de har et godt dræn, der hindrer at jorden bliver vandmættet. Vand 1-2 gange om ugen. Om vinteren skal komposten kun lige være fugtig, men den må aldrig tørre ud. Vand med ca. 14 da­ges mellemrum.

GØDNING: Gødning tilsættes van­dingsvandet hver 3. uge om somme· ren, men ikke i vintertiden.

LUFTFUGTIGHED: Den kan lide at stå på fugtige sten eller i en skål med fugtig spagnum. Overbrus aldrig, når den er i blomst, da dette vil få aksene til at rådne.

RENGØRING: Unødvendig. Fjern afblomstrede aks. Aldrig bladglans.

STUELUFT: Tåler de fleste former, men holder af ventilation.

JORD: Kompost nr. 2 er velegnet.

OMPOTNING: Udvoksede planter ompotte s hvert forår; mere for at få jorden fornyet end for at få en større potte. Sørg for et godt dræn.

BESKÆRING: Klippes om foråret tilbage til en kompakt form. Er den ranglet, skæres den ned til 3·5 cm, så vil den starte væksten forfra.

FORMERING: Tag stiklinge om foråret, når de er 8-10 cm lange og pot dem i groft sand blandet med lidt spagnum. Stilles i formeringskasse el­ler dækkes med plasticpose og hol­des på 18.21°C, til de har slået rod. Så pottes de 5 sammen i en 9 cm potte. Når de er i vækst knibes alle ende­skud, for at få dem til at buske sig.

LEVETID: De kan holdes i live længe, men som det gælder for mange små, buskagtige planter, er det bedre at forny dem ved stiklinge hvert 2. år.

SELSKABSPLANTER: De holder af at stå sammen med andre planter, og egner sig til sammenplantninger i skåle, forudsat at de stilles lyst. Ak­sene bliver blege af lysmangel.

LET/VANSKELIG: Er man over begyndervanskelighederne som dyrker af stueplanter, vil det være en god plante. Den er ikke særlig vanskelig at passe, men det kræver en smule erfaring at holde den i tip-top form.

 

Skudspidsstiklinge

1. Tag om foråret 8·10 cm lange grenskud. Tilbered 9 cm potter med drænlag og en blanding af groft sand og lidt spagnum.



Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

2. Skær skud med mindst 2 kraftige bladpar og en blad­knop af helt inde ved deres udspring.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

3. Stiklingen skæres tillige un­der et blad.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

4. Fjern det nederste blad par.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

5. Dyp snitfladen i hormonpudder. Ryst det overskydende af.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

6. Lav 5 små huller i kompos­ten langs potteranden med en blyant eller pind.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

7. Anbring stiklingene så snitfladen står på hullets bund, og bladene er lige over kompos­ten.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

8. Gennemvand og dæk med en plasticpose over en stål­trådsbøjle. Fjern posen 5 minutter om dagen for at und­gå svamp (råd). Lad aldrig komposten tørre ud. Stilles ved ca. 18°C.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

9. Efter 3 uger fjernes posen. Når planterne er i vækst, pottes de om i almindelig kom­post.

 

Formbeskæring


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

1. Mindre velformede planter kan klippes tilbage inden de kommer i blomst.

 

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

2. Skær lige over et blad.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

3. En velformet plante i blomst.

 

Visne aks


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

Knib de døde blomsterstande af med tommel- og pegefinger.

 

Ompotning


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

1. Blomsterdygtige planter om­pottes hvert forår. Løber vandet lige igennem, må de ompottes.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

2. Tilbered ny potte af samme størrelse med drænlag og et lag fugtig kompost nr. 2.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

3. Bruger man samme potte igen, må den vaskes omhyg­geligt og tilberedes som lige nævnt.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

4. Hold den gamle potte med den ene hånd og støt kom­posten med fingrene. Bank potteranden til rodklumpen løsnes.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

5. Fjern omhyggeligt den gamle jord med en pind eller blyant uden at beskadige rødderne.

 

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

6. Stil planten midt i den ny potte på lidt kompost.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

7. Fyld op med frisk kompost. Sørg for at alle rødder dæk­kes.


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

8. Pres komposten ned om rodklumpen. Stil planten i skygge og uden vand i 2 dage, det vil stimulere rod­dannelsen.

 

Hvad gik galt?


Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

1. Dækbladene bliver sorte. Skyldes overbrusning. Fjern de beskadigede blade.

2. Gule blade. For meget vand.

Stilles tørt, til den er kommet sig. Mindre vanding i fremti­den.

3. Bladene falder af For tørt, el­ler om vinteren for koldt. Undersøg komposten og vand, hvis den er tør. Er den fugtig, stilles den lidt lunere.

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

4. Blege blade. Trænger til gødning.

6. Blade gullige, spind på undersi­den. Rødt spind.

Sprøjt med malathion. Hæv luftfugtighe­den.

Lykkeaks - Beloperone guttata - pasning

5. Blege aks. Står for mørkt. Stil­les lysere, men ikke direkte i solen.

7. Bladene misdannede og klæbrige af grønne insekter. Bladlus.

Sprøjt med pyrethrum.

8 Ranglet vækst: For varmt. Stil­les køligere.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.189 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her