Slægten består af enårige eller flerårige urter eller lave halvbuske; kun få af urterne og slet ingen af buskene er hårdføre i Danmark. Bladene er oftest modsatte med noget nedsænkede nerver; blomsterne sidder samlet i toppe, der er sammensat af kvaste og svikler. De særprægede blomster har to læber, af hvilke underlæben er bred og oppustet, mens overlæben normalt er mindre, men ligeledes noget oppustet. Planten blev bragt til Europa i 1774 efter opdagelsesrejser til Sydafrika, New Zealand og Jamaica.
Tøffelblomst (Calceolaria hybrida) er en farvestrålende stueplante, der kræver meget vand, men ikke for stærk sol.
Stueplanter: Som stueplante dyrkes næsten kun Calceolaria-hybrider. De kan blive 50-60 cm høje og får mange blomster, der gennemsnitlig er 6-7 cm store og gule, røde, violette eller orange; ofte er de plettede. Planterne med store, plettede blomster hører til 'Grandiflora'-gruppen, mens de øvrige planter, hvis blomster er noget mindre, hører til 'Multiflora'-gruppen.
Pleje: Tøffelblomst skal regelmæssigt have vand; hvis jorden tørrer ud, kommer planten let til at hænge. I blomstringsperioden skal planten stå så lyst som muligt, men uden direkte sol, og der må være adgang til frisk luft. Planten trives bedst i et køligt, uopvarmet rum; hvis den står tørt og varmt, bliver den let angrebet af bladlus. Regelmæssig næringstilførsel forlænger blomstringsperioden; efter blomstringen dør planten.
Formering: Det er muligt, men ikke helt uden problemer at formere tøffelblomst ved frø, der sås i juni eller juli. Til forskel fra mange andre frø skal disse spires lyst, dvs. trykkes til den fugtige jord, så at der er kontakt mellem frøet og jorden, og de skal ikke dækkes med jord. For at holde tilstrækkelig luftfugtighed i spiring sperioden dækkes såkassen med en glasplade. Såkassen beskyttes mod sol. Hvis jorden på såtidspunktet er ca. 18°C, tager det et par uger, før frøet er spiret. Efterhånden som planterne bliver større og rører ved hinanden i frøkassen. prikles de ud på større afstand, og omkring september-oktober er de store nok til at pottes; som pottejord bruges en spagnumblanding. Om vinteren skal temperaturen helst ikke komme ret meget over 5-6°C. Når der viser sig knopper om foråret, skal planterne ikke have mere end 10°C, indtil de er sprunget ud.
Udplantningsplanter: Calceolaria integrifolia er velegnet til udplantning. Det er en gulblomstret halvbusk, som kan blive op till m høj. Den trives bedst på beskyttede steder med halvskygge og formeres ved stiklinger, der tages fra overvintrede moderplanter, eller der kan stikkes i september med stiklinger, taget fra udendørs planter. Temperaturen skal helst holdes på 16-18°C, indtil roddannelsen har fundet sted, hvorefter temperaturen sænkes til 8- 10°C om vinteren. I februar hæves temperaturen til 14-15°C for senere på året at holdes så lavt som muligt for årstiden. Blomsten kan også sås; i så tilfælde følges samme fremgangsmåde som omtalt for Calceolaria-hybriderne.
Stauder:
Calceolaria polyrrhiza er en lav, tæppedannende staude med hele, lancetformede blade. De gule blomster er enlige, til forskel fra de fleste andre Calceolaria-arters. Blomsterstilken er lang og opret. Arten trives bedst halvskygge på en ikke for tør plads.