Bægersvampe hører til den gruppe af svampe, hvis sporer dannes inde i sækformede celler; gruppen kaldes for sæksporesvampene. I de fleste tilfælde dannes sækkene på et særligt frugtlegeme af forskellig form, og der udvikles næsten altid 8 sporer i hver af de mange sække. Myceliet, der vokser i jorden eller inde i planter, består af tynde tråde (hyfer).
Bægersvamp er en meget artsrig slægt, men mange af arterne er ret sjældne her i landet. De er karakteriseret ved, at frugtlegemet åbner sig foroven, så sporelejet bliver blottet. De unge frugter er bægerformede, men afflades ved modning.
Orange bægersvamp er ret almindelig i skovbunden i oktober.
Orange bægersvamp (Peziza aurantia) er ret almindelig. Det er en smuk svamp, der udvendig er gullig og indvendig orangerød. På muldrig skovbund kan svampen blive indtil 15 cm stor, mens den på fx grusede fortove kun bliver ca. 1 cm. Den er fremme i oktober-november.
Sort bægersvamp (Peziza nigrella) er ret sjælden. Svampen er udvendig mørkebrun, indvendig skinnende sort. Formen er ret flad, og den bliver 1-4 cm stor. Man finder den i marts i nåleskove, hvor den vokser på nåledækket.
På gødning eller gødet jord finder man til tider blære-bægersvamp (Peziza vesiculosa), der er uregelmæssigt halvkugleformet-krukkeformet. Svampen bliver 2-5 cm stor, og den udvendige farve er hvidgullig, mens den indvendige skive er læderfarvet til honningfarvet.
Den morsomste af form er nok æselørebægersvamp (Peziza onotica), hvis farve er gullig til kødfarvet. Svampen bliver 3-8 cm høj og øreformet, med indrullet eller delvis flad rand. Stokken er kort og stærkt håret. Man finder svampen hist og her, især i løvskove.