Espostoa

En Espostoa mekmostele, som fremvi­ser den tætte hvide uld, der i dens na­turlige vokse­områder er en beskyttel­se mod temperatur­ekstremer.

Disse planter stammer fra Andesbjergene i Peru, og de er yderst tiltalende planter. De fleste arter er dækket med en tæt, hvid uld, og selvom de til sidst bliver ret store, vokser de ikke særligt hurtigt og er derfor populære som dyr­kede. I naturen vokser de i meget klippefyldt jord på siderne af ret stejle dale, men de er tilpasningsdyg­tige, og ser ud til at vokse godt i enhver veldrænet jord. De er ret kuldetole­rante, men bør holdes frostfrie af sikkerhedsgrun­de.

Ligesom med mange af de øvrige planter i Andes­bjergene har hver dal sin egen bestand, som afviger en smule fra nærliggende dales, og som har fået et andet artsnavn, selvom forskellene er ret margina­le. Espostoa lanata er det ældste navn for den store art, som til sidst vil blive 2,5 - 2,75 m høj, med ret krafti­ge torne og meget uld. Espostoa melanostele, der sjældent overstiger 1 meter i høj­den, har en tættere hvid uld. De fleste former er dog ikke så kraftigt torne­de.

Når planterne når blom­stringsstørrelse, producerer de et særligt omdannet område på den ene side af stænglen i spidsen. Areolerne i dette område ud­vikler store mængder uld og børster og vil til sidst blomstre. Denne struktur kaldes et cephalium. Plan­terne skal have en betrag­telig alder, før de når til dette stadium, og betingel­serne skal være ideelle. Blomstrende planter er derfor ikke noget, man ser ret tit under dyrkede for­hold. Man regner med, at en af faktorerne, som for­sinker produktionen af dette cephalium under dyrkede forhold, er for­skellen mellem somme­rens og vinterens daglæng­der på nordlige breddegra­der.

De planter, som tidlige­re blev inkluderet i Thrix­anthocereus, bliver nu gene­relt inkluderet i denne slægt. De kommer fra et område lidt længere mod nord i Peru, og de er ikke helt så kuldetolerante, men er ellers ret nemme at dyrke. De danner deres ce­phalium ved en lidt min­dre størrelse end den før­nævnte art. Espostoa senilis har helt hvide pigge, mens Espostoa blossfeldiorum har grå og sorte.

--