Espostoa - Espostoa

Espostoa tilhører den kaktusgruppe, som udvikler en tæt, uldagtig behåring langs siden af skuddene, hvor blom­sterne dannes.

Pasning: Om sommeren tåler Espostoa at stå direkte i solen, men hyppige overbrusninger er nødvendige for at holde høj luftfugtighed. Om vinteren holder man planterne tørt ved en tem­peratur på ca. 15°C.

Formering: Ved stiklingeformeringen bruges en let og porøs jord, der holdes let fugtig. Stiklingerne beskyttes mod stærkt sollys. Frøformering er sjælden, idet det er vanskeligt at fremskaffe frøet. Ved frøformering anvender man en let og porøs jord. Under spiringen må frøet ikke tørre ud, og det må ikke dækkes ret meget. Efter såningen dæk­ker man frøskålen med glas for at holde på fugtigheden. Den bedste spi­retemperatur er 20-22°C. Podning an­vendes ofte på en kaktustype med kraftigere rod end de svage rødder hos Espostoa.

Arter:

Espostoa guentheri er hjemme­hørende i Bolivia. Tornene er gule til rødlige og grenede ved grunden. Behå­ringen udvikler sig senere ringformet omkring planten, og der dannes brunli­ge, op til 6 cm lange børstetorne.

Espostoa lanata er hjemmehørende i Peru, hvor den kan blive flere m høj. I kultur forbliver den ugrenet og ikke særlig høj. Planten er forsynet med lange. hvide hår, så man næppe mær­ker tornene, når man rører planten. Den blomstrer kun sjældent i kultur.

Espostoa melanostele er hjemmehøren­de i Peru. Den er buskagtigt forgrenet fra bunden. I begyndelsen er den hvid­håret, men senere bliver behåringen sortbrun. Den uldagtige behåring er brungul, og i Peru bruger man den til pudefyld. Blomsterne er hvide og åb­ner sig om natten.

Når Espostoaer gammel nok til at blomstre, udvikler der sig en uldagtig hårvækst ned langs siden.