Espostoa tilhører den kaktusgruppe, som udvikler en tæt, uldagtig behåring langs siden af skuddene, hvor blomsterne dannes.
Pasning: Om sommeren tåler Espostoa at stå direkte i solen, men hyppige overbrusninger er nødvendige for at holde høj luftfugtighed. Om vinteren holder man planterne tørt ved en temperatur på ca. 15°C.
Formering: Ved stiklingeformeringen bruges en let og porøs jord, der holdes let fugtig. Stiklingerne beskyttes mod stærkt sollys. Frøformering er sjælden, idet det er vanskeligt at fremskaffe frøet. Ved frøformering anvender man en let og porøs jord. Under spiringen må frøet ikke tørre ud, og det må ikke dækkes ret meget. Efter såningen dækker man frøskålen med glas for at holde på fugtigheden. Den bedste spiretemperatur er 20-22°C. Podning anvendes ofte på en kaktustype med kraftigere rod end de svage rødder hos Espostoa.
Arter:
Espostoa guentheri er hjemmehørende i Bolivia. Tornene er gule til rødlige og grenede ved grunden. Behåringen udvikler sig senere ringformet omkring planten, og der dannes brunlige, op til 6 cm lange børstetorne.
Espostoa lanata er hjemmehørende i Peru, hvor den kan blive flere m høj. I kultur forbliver den ugrenet og ikke særlig høj. Planten er forsynet med lange. hvide hår, så man næppe mærker tornene, når man rører planten. Den blomstrer kun sjældent i kultur.
Espostoa melanostele er hjemmehørende i Peru. Den er buskagtigt forgrenet fra bunden. I begyndelsen er den hvidhåret, men senere bliver behåringen sortbrun. Den uldagtige behåring er brungul, og i Peru bruger man den til pudefyld. Blomsterne er hvide og åbner sig om natten.
Når Espostoaer gammel nok til at blomstre, udvikler der sig en uldagtig hårvækst ned langs siden.