'Fritz Nobis'
DOBBELT DUFTENDE
Vildtvoksende æbleroser kan man finde på tørre skråninger. De minder meget om Rosa canina, rosa, enkle blomster med gul støvbærerkrans, men der er ingen fare for forveksling, eftersom ikke kun blomsterne, men også bladene på æbleroserne dufter, og det gør de ikke på Rosa canina. Duften, som fører tanken hen på æbler - reinetteæbler, mener mange kommer fra kirtelhårene, glandlerne, på bagsiden. Den træder stærkere frem i varmt og samtidig fugtigt vejr. Man kan også fremkalde den ved at gnide nogle blade mellem fingrene. Mest dufter bladene på den oprindelige art og de ældre sorter, mens denne specielle karakter helt går tabt i en del nyere krydsninger. Men det er ikke tilfældet med planternes hyben. Praktisk taget samtlige æblerosehybrider får herligt røde hyben, som bliver siddende langt ud på vinteren, hvis de ikke bliver fugleføde. De regnes for at være meget gode. Den engelske dronning Elizabeth l's eliksir på æblerosehyben, Arcanum regium, er velkendt.
Æbleroser er meget nemme at dyrke, men trods det er de aldrig blevet rigtigt populære som havebuske, antagelig fordi de er så tornede og omfangsrige. De passer egentlig bedst som baggrundsbuskads eller skærmende hæk. Har man kun beskeden plads, bør man vælge 'Manning's Blush', som ikke breder sig alt for stærkt.
Det var en engelsk lord, Penzance, som stod for de mest kendte rubiginosa-krydsninger i slutningen af 1800-tallet. Mange af hans roser har fået navne fra Walter Scotts romaner. Dog ikke alle. Navnet 'Meg Merrilies' fik han formodentlig ideen til gennem sit arbejde. Han var dommer i London, og damen, som rosen er blevet opkaldt efter, var de nødstedtes ven og hjælper.
Man plejer at dele rubiginosa-hybriderne i ældre, der som oftest har enkle og ikke så store blomster, og yngre med større og mere fyldte blomster. Æbleroserne er krydset med remontantroser, centifolia, nogle enkelte med pimpinellifolia. Lord Penzance benyttede Rosa foetida i sit forædlingsprogram, hvilket medførte, at hans æbleroser er tilbøjelige til at angribes af rosenstråleplet. Det var prisen for de spændende farver, han fik frem!
At roserne kaldes æbleroser er nemt at forstå, og det latinske navn rubiginosa, rustfarvet, er også indlysende, hvis man betragter en rubiginosabusk i solskin. Så kommer stammens brunrøde nuance frem i al sin glans. For rosen interesserede på besøg i England kan det være godt at vide, at æblerose, apple rose, derovre ikke er Rosa rubiginosa, men Rosa villosa, vores hybenrose. Englænderne kalder rubiginosa-hybriderne 'Eglantine' eller 'Sweet Briars' = dufttjørn. Man siger også 'Shakespeare's Eglantine' eller 'Shakespeare's Rose', en reverens over for den store nationaldigter, som har skrevet så smukt om æbleroserne.
Andre rubiginosa-hybrider: 'Anne af Geierstein', mørkt karminrød, enkel (Penzance 1894); 'Goldbusch', gul, halvfyldt (Kordes 1954); 'Jeannie Deans', skarlagenrød, halvfyldt (Penzance 1895); 'La Belle Distinguee', ceriserød, halvfyldt (meget gammel, oprindelse ukendt); 'Meg Merrilies', ceriserød, enkel (Penzance 1894); 'Rosenwunder', rosa, halvfyldt (Kordes 1934).
--