Vi går i fare, hvor vi går. Vi er til stadighed omgivet af farlige dyr og ildesindede mennesker, vira, bakterier, stråling og meget andet. Det tales der ofte og meget om i medierne.
Vi er også omgivet af et utal af planter, som indeholder mere eller mindre giftige stoffer. En mængde af disse stoffer er nyttige lægemidler, men vel at mærke kun i de rette doser; får man dem for tit eller i for store mængder, kan visse af dem være direkte livstruende. De har det som ilden: en god tjener, men en hård herre.
Vor tids genopblomstrende interesse for natur- og plantemedicin er i og for sig kun en genoplivning eller videreførelse af urtidens, oldtidens og middelalderens lægekunst, hvor man ikke havde andet og ikke vidste bedre; et tvivlsomt middel mod en sygdom ansås for bedre end slet intet. Men det må have kostet umådelige lidelser og utallige dødsfald, før man fandt ud af, hvad der kunne bruges mod hvilke sygdomme og i hvor store mængder midlerne rettelig burde anvendes.
I dag anvender lægekunsten mange af de gamle naturstoffer; men fremskridtene inden for den organiske kemi har sat os i stand til i talrige tilfælde at erstatte risikobelastede naturstoffer med mindre risikable, syntetiske stoffer.
Det faktum, at der ikke findes autoriserede lægemidler mod alt, har imidlertid fået mange mennesker til at søge tilbage til lægemidlernes kilde, planterne. Nogle prøver endda at helbrede sig selv gennem gamle husråd - og det kan man komme alvorlig galt af sted med, hvis man ikke har de nødvendige forkundskaber, herunder et solidt kendskab til de planter, man benytter. Formålet med denne oversigt over de vigtigste af de giftige planter, der omgiver os i stue, have og den vilde natur, er hverken at tilråde eller at fraråde benyttelse af disse planter som naturmedicin. Det er udelukkende at give en hjælp til at kende planternes egenskaber på grundlag af de erfaringer, man har gjort op gennem tiden. Kan srtiklerne bidrage til det, er hensigten nået. Resten er op til hver enkelt.