Kompost er en humusrig, jordlignende masse, der opstår ved forskellige nedbrydningsprocesser af plantedele eller andet organisk materiale. Dette materiale stammer fra havens egne nedfaldne blade, smågrene og kviste, afklippede plantedele, ukrudt o. lign. og omdannes ved forrådnelse til en næringsrig og særdeles værdifuld muld.
Hele denne omsætningsproces er afhængig af det tilførte materiale, findelingen, fugtigheds- og temperaturforhold og ikke mindst bunkens mulighed for ilttilgang, der betinger et rigt og varieret mikroliv af svampe, bakterier, rundorme, mider m.m.
Under nedbrydningsprocesserne frigøres alle de næringsstoffer, der oprindelig var indeholdt i de tilførte plantedele. Det store indhold af såvel næring som humus gør kompost meget anvendelig som jordforbedringsmiddel på næringsfattige og strukturløse jorder. Af praktiske grunde samles have- eller køkkenaffald altid i en eller måske to bunker på et passende sted i haven. Disse bunker skal, for at fremme omsætningen ved ilttilførsel, omstikkes eller vendes et par gange om året, og efter et par års forløb kan man ved hjælp af en sigte frasortere mulden fra endnu ikke omsat materiale. Tilførsel af mindre mængder kunstgødning kan ligeledes fremme omsætningen og samtidig hæve kompostens gødningsværdi. Afhængigt af varme- og fugtighedstorholdene varer nedbrydningen af planterester 1-2 år, før komposten kan anvendes som jordforbedring. Visse ulemper er desværre forbundet med anvendelse af kompost, idet der næsten altid er en hel del ukrudtsfrø i den. Pileurt, rapgræs, hyrdetaske, hvid melet gåsefod m.fl. hører til de planter, der næsten altid spirer frem fra nyudlagt kompost; men de er som regel lette at udrydde, hvis der gribes ind i tide. Livskraftige rødder af brændenælde, kvikgræs og skvalderkål bør aldrig lægges i kompostbunken, men anbringes, så at de tørrer helt ud og dør.
Syge planter og svampeangrebne frugter skal altid destrueres på anden måde, f.eks. brændes. Kompostens kvalitet afhænger af haveejerens påpasselighed.