Logo

Nøgenfrøede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nøgenfrøede

Ung nøgenfrøet kogle af europæisk lærk (Larix decidua), et løvfældende nåletræ.

Nøgenfrøede er, som navnet siger det, frøplanter, hvis frø ikke er indesluttet i et beskyttende frøhus. I stedet sidder der et eller flere frø sammen på såkald­te frugtblade, der er samlet i kogler. Når planterne bliver bestøvet, sker det ved, at pollen fra han blomsterne fan­ges i en lille vanddråbe ved frøanlæg­gets mund, og ofte finder selve be­frugtningen først sted længe efter be­støvningen. Hos fyr går der ca. 2 år fra bestøvningen, til frøet er fuldt udvik­let. At frøene er placeret frit tilgænge­ligt på det blad, som bærer dem, ses tydeligt i en moden grankogle. Her ligger de vingede frø oven på kogle­skællene og drysser ud, så snart skælle­ne viger fra hinanden p.gr. af udtør­ring.

I den botaniske systematik placerer man alle nøgenfrøede planter sammen i en gruppe, Gymnospermae (græsk gymnos = nøgen, sperma = sæd). Gymnospermerne er en meget gammel plantegruppe; deres tidligste forløbere dukkede op allerede i slutningen af devontiden, og de ældste nåletræer, som også hører til de nøgenfrøede, stammer fra kultiden for ca. 300 mill. år siden. De primitiveste af de nule­vende nøgenfrøede er koglepalmerne, som ligner avancerede frøbregner en hel del. Cykas (se denne artikel) er en koglepalme. Også tempeltræet (Gingko) hører til en meget gammel gruppe af nøgenfrøede og kan ligesom cykas nærmest betragtes som en »levende forstening«.

På trods af frøenes relativt udsatte placering har de nøgenfrøede haft stor succes og udgør i dag en væsentlig del af Jordens trævækst. Alle nøgenfrøede er træagtige. De fleste nulevende nø­genfrøede er desuden stedsegrønne (se denne artikel); lærk og vandgran er blandt undtagelserne fra denne regel, idet de er løvfældende. Blandt de hyp­pigst dyrkede repræsentanter for de nøgenfrøede kan nævnes abetræ (Araucaria), fyr (Pinus), gran (Picea), ædelgran (Abies) og taks (Taxus).

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 3.382 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her