Netbladhat - Paxillus

Paxillus betyder pæl; det danske navn netbladhat hentyder til de nedløbende lameller, der danner et svagt net.

Den blev tidligere regnet for spiselig; men nyere undersøgelser har afsløret, at legemet danner antistof mod svam­pen. Første gang, man spiser den, sker der tilsyneladende ikke noget; men antistoffet forbliver i organismen, og ved gentagne fortæringer sker der en ophobning, som fører til svære indre beskadigelser og død.

Arter:

Almindelig netbladhat (Paxillus involutus) har en 5-12 cm stor hat, der er puklet eller tragtformet med indrul­let rand. Farven er olivenbrun med nøddebrun midte. Lamellerne er først gule, senere mørkebrune. Almindelig i skov, især under birketræer, i juli-­november.

Sortfiltet netbladhat (Paxillus atroto­mentosus) har en hvælvet, 5-20 cm stor hat med indrullet, fløjlsagtig filtet rand. Stokken er kort, brun til sort­brun og stærkt filtet. Vokser på gran­stød og er fremme i juli-oktober.

Viftesvamp (Paxillus panuoides) har ingen stok. Hatten er uregelmæssigt

vifteformet og olivengul. Svampen vokser på tømmer og stolper af nåletræ og forekommer også i huse, hvis træ­værk kan ødelægges af den.