Sennep er en fællesbetegnelse for flere arter og slægter, bl. a. sareptasennep (Brassica juncea) og sort sennep (Brassica nigra), der begge hører til kålslægten. Planterne har alle gule blomster, men adskilles bl.a. ved skulpens form, der hos Brassica er trind (rund). Disse arter dyrkes ikke i Danmark i modsætning til gul sennep, der er en almindelig kulturplante. Af frøene udvindes en fed olie, der anvendes som spiseolie m.m. Den stærke, særegne smag hos sennep skyldes et glykosid, der ved kemisk spaltning giver et skarpt stof. Hos gul sennep dannes en næsten lugtløs sennepsolie, hvorimod agersennep, sareptasennep og sort sennep danner flygtige olier, der er skarpt smagende, lugter og river i øjnene.
Agersennep (Sinapis arvensis) er vildtvoksende i Europa, Nordafrika og Vestasien, men nu udbredt over hele verden. I Danmark er den et almindeligt markukrudt. Planten bliver 30--60 cm høj; den er enårig, men kan overvintre i milde år. Skulpen har trenervede klapper, er knudret, glat og med firkantet næb.
Marker med blomstrende gul sennep (Sinapis alba) dufter lifligt som af vanilje.
Gul sennep er vildtvoksende i Sydeuropa, hvor den har været dyrket siden oldtiden. Den blev ført til Norden i middelalderen og dyrkes især som krydderiplante. Planten bliver 50- 80 cm høj, er enårig og adskiller sig fra agersennep ved bl.a. at have korte skulper med stive, udstående hår og et sammentrykt næb. Artsnavnet alba = hvid hentyder til frøene, der dog ikke er hvide, men lysegule.