Skovbund

Den vilde skovbunds bevoksning af­hænger af jordens sammensætning, ly­set og læforholdene. Disse faktorer er endnu vigtigere end skovens sammen­sætning af træarter, en ting, der er værd at huske, hvis man vil have skovbundslignende vegetation i haven (se artiklen Skovbundsbed). En bøgeskov på tør, sandet jord har en helt anden bundflora end den, der vokser på god muld. Jordbundstypen er dog ikke alene bestemt af det oprindelige ud­gangsmateriale på stedet, men også af klimaet og af de trætyper, skoven be­står af. Nedbrydningen af døde plante­rester foregår således betydelig hurtig­ere i løvskov end i nåleskov, og på de steder, hvor nedbrydningen sker hur­tigt, dannes der muld. Der, hvor den sker langsomt, dannes der mor. Den væsentligste grund til, at planterester­ne nedbrydes hurtigere i en løvskov, er, at de smådyr og mikroorganismer, der besørger nedbrydningen, foretræk­ker løvtræernes mere kvælstofholdige blade; derfor findes der også flest af disse uundværlige nedbryderorganis­mer i løvskove.

Nåleskov

Væsentligt for skovbundsflorets sam­mensætning på et givet sted er også plantearternes geografiske udbredelsesmønster. En del sydlige arter som vedbend kan slet ikke klare sig på udsatte steder, men kan til gengæld være helt dominerende på skovbund i landets mildeste egne.

De danske skovbundstyper kan indde­les på forskellig måde, bl.a. i hede-, steppe- og engjordstyperne. Såvel i bøge- som i fyrreskov kan man finde skovbund af hedejordstype med blå­bær, bølget bunke og frytle. Jordbun­den under denne vegetation er mor. Mor-jord består øverst af et lag endnu ikke nedbrudte planterester, førnen, derunder af et lag, hvor formuldningen foregår, og under dette igen af et tyndt muldlag. Næringsstofferne fra muldla­get siver ned i den underliggende mi­neraljord, men bliver der ikke. De føres med vandet længere ned, hvor de udfældes som et hårdt al-lag. I landets østlige egne findes plantesamfund, der kan henregnes til engjordstypen. Disse samfund vokser på muld, som udmær­ker sig ved, at laget af planterester på jordoverfladen er meget tyndt og at formuldningslaget er blandet op i den underliggende mineraljord. I mulden udvaskes næringsstofferne ikke, og der dannes ikke noget al-lag. Den »typisk danske« forårsbøgeskov med anemo­ne, lærkespore og kodriver hører til denne type. Men disse arter kræver også læ. I udkanten af bøgeskoven, hvor blæsten har friere spil og udtørrer jorden, dominerer andre arter, f.eks. lund-rapgræs, skovsyre og mosser. Foruden de naturlige forhold spiller også skovens drift en væsentlig rolle for skovbundsflorets sammensætning. Hvis et stykke skov på god muld plud­selig ryddes, kan der ske det, at mul­den ødelægges og omdannes til mor, fordi mikroorganismernes virksomhed bremses. Er udgangspunktet derimod mor-jord, kan en rydning af skoven have den stik modsatte virkning.

Se også artiklerne Al, Bunddække­planter, Humus, Lerjord, Muldjord og Sandjord.

--