Star - Carex

Carex er på latin navnet for star og lignende planter; det danske navn be­tyder »stiv« og hentyder til de stive og skærende blade, som mange af arterne har. Slægten omfatter omkring 1000 forskellige arter fordelt over det meste af Jorden. I Norden findes ca. 145 arter, hvoraf ca. 55 er vildtvoksende i Danmark. Det er græslignende planter med trekantede, marvfyldte strå. Blomsterne er særkønnede og sidder samlet i enkle eller sammensatte aks med han- og hun blomster enten i sam­me eller i forskellige aks. Disse aks udspringer i hjørnet af bladagtige eller hindeagtige støtteblade; blomsterne er støttet af dækskæl. Hanblomsterne har tre støvdragere, mens hunblomsterne består af en enkelt frugtknude med lang griffel, der bærer to eller tre støvfang. Frugtknuden er omgivet af et krukkeformet frugthylster, som er dannet af hunblomstens forblad og ved modenhed omslutter nøden som en ekstra frugtvæg. Hos arter med tre støvfang er nødden trekantet, mens arter med kun to støvfang har fladtrykt frugt.

Vækstkrav: De fleste af de vilde star­arter vokser på fugtige steder i moser og sumpe, og mange af dem spiller en væsentlig rolle ved tilgroningen af vore ferske vande. Enkelte arter vokser i klitter, mens andre vokser i skov og på hede. Enkelte sydlige arter dyrkes som kulturplanter i stue eller i kold- og varmhus.

Japansk star (Carex morrowii) er en frisk­grøn bundplante, der trives godt i halvskyg­ge eller skygge.

Pleje: De fleste star-arter kræver no­gen pleje for at udvikle sig smukt og for ikke at ødelægge eventuelle nabo­er. Formeringen sker oftest ved deling i efterårsmånederne, og de nyudplan­tede småplanter vinterdækkes med løv eller spagnum. Planteafstanden er me­get individuel; oftest er solitærplanter mest dekorative. Udplantning på voksepladser i læ er også af stor betyd­ning for planternes dekorationsværdi. Aksene sidder mest på tynde strå og er sjældent i stand til at modstå selv normale vindtryk. Regelmæssige ud­tyndinger af tuerne kan bibringe væk­sten yderligere værdi; midten af plan­ten virker ofte trist og udgået p. gr. af de hen visnen de plantedele, og den egentlige tilvækst foregår i tuernes yderkant.

Arter:

Almindelig star (Carex nigra) er flerårig med vandret jordstængel, hvorfra der udgår kortere eller længe­re, skuddannende udløbere, som står enkeltvis eller i tuer. Stråene er 10-40 cm høje, smalle, med rendeformede blade. Den er vor almindeligste art inden for slægten og vokser næsten overalt, hvor der er fugtig bund, både i moser med næringsrigt vand og på næringsfattige hedestrækninger. Den blomstrer i maj-juni.

Bakkestar (Carex montana) er en fler­årig, tuedannende plante med 20 cm høje og ca. Ih cm brede, lysegrønne blade. Aksene blomstrer i april-maj med tynde, brunlige blomster, hvoref­ter de ofte lægger sig fladt hen langs jorden og gør et noget sjusket indtryk vinteren igennem. Kun velegnet i na­turhaver.

Blågrøn star (Carex flacca) er en dyr­ket art med blågrønne, indtil ca. 45 cm høje, smalle blade. Væksten er tuedan­nende og normalt kraftig under pas­sende fugtige forhold; men planten kan på tørre steder blive uordentlig og delvis vissen. Blomsteraksene frem­kommer allerede fra først i maj og holder sig grønne til juni; de sidder på ret spinkle strå med et oftest smalt støtteblad ved grunden af hvert stilket aks.

Brun star (Carex buchananii) er en 40 cm høj staude med tynde, overhæn­gende blade og rust farvede strå. Den blomstrer i juli og er helt hårdfør. Den skal stå i fuld sol i et stenbed eller på et stengærde.

Fåblomstret star (Carex pauciflora) har en krybende jordstængel og spredte, 10-15 cm høje, tynde og stive strå med fåblomstrede aks. Ved modenhed ra­ger de gule frugthylstre ud neden for den hanlige top af akset, der falder af ved den mindste berøring. Frugterne spredes ved at hænge fast i dyr, eller de bliver ført væk med vinden. Arten ses kun sjældent på Øerne, men er ret karakteristisk på fugtige, næringsfatti­ge engstrækninger i Jylland. Dens fore­komst strækker sig, langt nordpå på Den skandinaviske Halvø.

Gul star (Carex flava) er en gulgrøn, flerårig art med tueformet samlede, 20-50 cm høje strå og lange, flade, ret brede blade. Blomsterstanden består kun af et enkelt, endestillet, oftest rustfarvet hanaks og 3-4 ovale, gul­grønne hunaks med piggede frugthyl­stre. Disse er 6-7 mm lange, stærkt opblæste ved grunden, men smallere ved næbbet. Arten vokser oftest i mo­ser med næringsrigt vand, og tuerne kan også findes på næringsrige skoven­ge i frugtbare egne af landet.

Hirsestar (Carex panicea) har vandret krybende jordstængel og spredte, grå­grønne skud med en roset af stive, 15- 30 cm høje strå, der øverst bærer et enkelt hanaks og derunder 1-3 oprette eller udstående, stilkede, ret fåblom­strede hunaks. Den er særdeles almin­delig i Danmark, hvor den vokser på fugtige enge og i moser; den ses også på salte strandenge.

Håret star (Carex hirta) har vandret krybende jordstængel og 15-50 cm hø­je strå, hvis blads keder er tæt hårede. Bladene er også hårede, mens stæng­len er glat. Strået har i spidsen 1-2 hanaks. Hunaksene er aflange og tem­melig tykke. Frugthylstrene er hårede og ender i et tokløvet næb. Arten har stor tilpasningsevne og trives på både fugtig og tør bund.

Japansk star (Carex morrowii) er en af de smukkeste dyrkede arter med sor­ten Carex morrowii 'Ingwersen's Varie­ty' som den mest udbredte. Denne er en dekorativ, friskgrøn, tuedannende solitærplante med 1-1,5 cm brede bla­de med cremehvide kanter og indtil 60-80 cm i omfang. Blomsteraksene sidder normalt i 30-35 cm's højde, eller de sidder helt nede mellem de grønne blade. øverst i akset sidder rødlige hanaks og nedenfor 3-5 hun­aks; begge køn udvikles i juni og afblomstrer i juli. Planten bevarer den tørre blomsterstand hele vinteren.

Kæmpestar (Carex pendula) er en ind­til 90 cm høj, velegnet solitærart med overhængende vækst. Bladene er frisk­grønne, 2-2,5 cm brede, og blomster­aksene når oftest en højde på ca. 150 cm. De giver planten et karakteristisk og elegant udseende, med øverst 12-13 cm lange hanaks og nederst de først grønne, siden brunlige, tynde hunaks. Arten er fuldt hårdfør i Danmark med den absolut smukkeste vækst på ikke ­vind udsatte steder.

Morgenstjernestar (Carex grayi) har blomsteraks, som ligner en miniature­udgave af vægterens våben. Arten op­når på almindelig, næringsrig jord en højde på 60-65 cm med 5-10 cm højere aks. Løvet er frisk gulliggrønt, 1-1,5 cm bredt og med noget overhængende vækst. De korte blomsteraks udvikles fra midten af juni og afløses i juli af den først grønne, siden gullige og sidst brunlige frugtstand. Arten udvikler sig smukkest, når den udplantes solitært på ikke-vind udsatte steder.

Sandstar (Carex arenaria) har vandret, vidt krybende jordstængel, som oftest bliver meterlang. De oprette skud står i række langs med jordstænglen og består af smalle, stive grundblade og 15-30 cm høje strå, der ender i en aflang, aksformet, brunlig blomster­stand, bestående af 6-12 småaks. De nederste småaks er som regel hun­lige med sylformede støtteblade ; de øverste småaks består udelukkende af hanblomster, og de midterste indehol­der begge køn. De modne frugthylstre er gulbrune og forsynet med en bred, hindeagtig vingekant, der sikrer en god vindspredning. Arten vokser oftest i klitter eller på tør, sandet bund både ved strandbredder og længere inde i landet. Ved sin krybende jord­stængel er den med til at binde sandet i klitterne og indgår derfor som nytte­plante i kyststrækningernes kamp mod havet.

Topstar (Carex paniculata) vokser i store, faste tuer med 30-100 cm høje, skarpt trekantede strå og store buefor­mede, udstående, lange og smalle, blå­grønne blade; forneden er stråene omgivet af mørke bladskeder. Blom­sterstanden er en topformet samling af brunlige småaks, hvis dækblade er lysebrune. Planten er meget karakteri­stisk og letkende\ig med tuer, der bli­ver omkring 1 m i diameter. Den vokser i fugtige moser med næringsrigt vand eller i rør- og ellesumpe samt ved bredden af søer og åer.