Logo

Susanne med det sorte øje - Thunbergia alata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Susanne med det sorte øje - Thunbergia alata

Thunbergia er opkaldt efter professor Carl Peter Thunberg fra Uppsala (1743-1828), Linnés mest betydelige elev. Slægten omfatter ca. 75 arter, der mest vokser i tropisk Asien og Afrika. De fleste arter er slyngende stauder eller buske; men nogle er oprette urter.

Susanne med det sorte øje (Thunbergia alata) fra Sydøstafrika er en slyngen­de, flerårig urt, der oftest dyrkes som enårig. Planten har tynde, hårede stængler. Den bliver 90-180 cm høj med modsatte, ægformede, ved basis hjerteformede blade; artsnavnet alata betyder vinget og hentyder til de vinge­de stilke.

 

Thunbergia gibsonii er en slyngplante, der må dyrkes i vinterhave eller koldhus.

 

Blomsterne er enlige, hver omgivet af to store højblade, og sidder på lange stilke i bladhjørnerne; farven er brungul eller creme med et mørkt purpur svælg. En lang række sorter dyrkes, og de mest yndede har lysende orange blomster med næsten sort svælg; men der findes også sorter med hvide eller gule farver og med eller uden mørktfarvet svælg. Planten blom­strer fra maj til oktober i hus, på friland fra juli til september.

 

Susanne med det sorte øje (Thunbergia alata) kan dyrkes som stueplante, på altan­en eller op ad en sydmur.

 

Vækstkrav: God, næringsrig jord og fuld sol.

 

Pleje: Planten formeres sædvanligvis ved frø, der sås i varmhus i marts-­april, plantes i småpotter og pottes om i større potter eller udplantes på fri­land i juni.

 

Anvendelse: Planten tåler ikke frost. Den kan blive veludviklet på et beskyt­tet sted i haven, hvor blomstringen begynder i slutningen af juli, og den egner sig også godt som blomstrende stueplante, i koldhus eller på en veran­da. Blomstringen kan begynde tidlige­re i hus.

 

Andre arter:

Thunbergia gibsonii fra tropisk Afrika er en 60-90 cm høj, flerårig, slyngende urt. Bladene er hå­rede og har lange, vingede stilke. Blomsterne sidder enlige på meget lange, hårede stilke i bladhjørnerne; blosteret er rødorange med to store, rustrøde højblade med kraftige nerver. Formeres ved frø. Kun egnet som indendørs plante.

 

Thunbergia grandiflora fra Nordindien er en kraftig, stedsegrøn, klatrende busk med næsten helt glatte, flere m lange stængler og store, ægformede blade, hvis stilke er uden vinger. De store, smukke, tolæbede blomster er enlige eller sidder samlet i tætte, hæn­gende stande; farven er lyse- eller mørkeblå eller hvid. Planten trives bedst på åbne bede i varmt drivhus og blomstrer fra september til jul. Forme­res ved frø eller sti klinger, der tages om foråret fra ungt træ.

 

Thunbergia laurifolia fra Indien bliver ofte forvekslet med Thunbergia grandi­flora og er ligesom denne en klatrende busk, der dyrkes i et varmt væksthus. Planten adskiller sig fra den foregåen­de ved at have smalle, lancetformede blade med lange bladstilke. Blomster­ne er lyseblå med hvidligt eller gulligt svælg, kun svagt tolæbede og samlet i klaser. Den blomstrer fra april til oktober.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (36 stemmer)
Siden er blevet set 20.626 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
236523-07-2012 11:29:55 Connie Larsen
Hvor meget og hvor tit skal den gødes?
Hvorfor får den gule/visne blade?

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her