Thevetia er en busk, som vokser vildt i Sydamerika. Grenbygningen er spinkel med ret få grene; den ligner slægtningen nerie meget. Bladene er kransstillede med tre blade i hver krans; de siddende eller kortstilkede blade er 6- 10 cm lange og 0,5 cm brede, helrandede og med en grøn og glat overside, mens undersiden er lysegrøn. Helhedsindtrykket er lysegrønt, især når vinden bevæger bladene. Blomsterne er skinnende gule, safrangule eller orange, trompetformede og 5-7 cm lange og 3-4 cm i tværsnit; de sidder i endestillede klaser. Frugten er en stor, bred kapsel, som indeholder meget hårde frø. Dansere ved religiøse fester i hjemegnene binder kapslerne på benene, hvor de med deres raslen fremhæver danserytmen; derfor kaldes planten af og til bjældetræ.
Thevetia har en tyk, hvid mælkesaft, og alle dele af planten er giftige, endnu giftigere end nerie; giften er et glykosid med samme virkning som digitalis. Måske på grund af plantens giftighed dyrkes den sjældent i vore drivhuse; men den ses af og til som enkeltstående busk eller som hæk i frostfri egne ved Middelhavet.
Formering: Thevetia formeres ved frø eller stiklinger; ved begge formeringsmetoder må der holdes en undervarme på 20-22°C. Planten foretrækker en porøs jord; men den synes ikke at være kræsen, og den er ret tørketålende.