Vortemælk omfatter en lang række vidt forskellige planter, som alle indeholder en hvid, lidt klæbrig mælkesaft. På De kanariske Øer træffes vortemælk som bladbærende, støvede buske, en af de få planter, der trives i de stenede »ørkener«. Under andre himmelstrøg findes vortemælk, som til forveksling ligner søjlekaktus, tæt besat med torne. Vindueskarmens »Kristi tornekrone« er en vortemælk, og i staudebedet er Euphorbia polychroma en af vore smukkeste og tidligste stauder.
Også som ukrudt træffes vortemælk almindeligt på marker og i haver. Af disse er cypres-vortemælk og skærm-vortemælk de mest udbredte. Cypres-vortemælk er almindelig på kalkbund og er kendt som indikator for kalkholdig jord. Oprindelig har den været anvendt som haveplante og blev indført til Danmark i 1862. #
I haverne træffes den nu mest i køkkenhaven og i blomsterbede, hvor der er åben jord. Planten er flerårig og bliver 20-30 cm høj. Bladene på de ikke-blomsterbærende skud er linjeformede og så smalle, at de minder om nålene hos visse arter af cypres - deraf navnet.
Vortemælken er værtplante for svampesygdommen ærterust, hvorfor den ikke er velset nær ærtemarker eller ærtebede. Den udryddes let ved hakning eller håndlugning.
--