Let-halvfyldte, middelstore blomster. De sidder få sammen, er rosa, og ret svagt duftende. Sommerblomstrende, og derefter med hyben. Kraftig, opret og åben vækst, med stive, rødbrunlige grene, som efterhånden bliver træagtige. Få torne og gråligt løv. Højde 250 cm - bredde 200 cm.
En umådelig hårdfør og robust rose, som trives glimrende på meget udsatte steder, både i blæst, sol og halvskygge. Meget udbredt i Norge, bl.a. i Hurdalen. Kom til Norge fra Giessen i Tyskland. Kaldes også 'Giessen-rosen' Det oprindelige navn er gået tabt.
--