Gøgeliljer findes vildtvoksende flere steder i Danmark og det øvrige Norden.
De har to ægformede eller kegleformede knolde, to elliptiske grundblade, men ingen blade op ad stænglen, der bliver 20-60 cm lang. Blomsterne er rent hvide med udelt, linjeformet læbe. De to støvknaphalvdele er adskilt fra hinanden, et forhold, der har givet anledning til planternes botaniske
slægtsnavn Plantanthera = med bred støvknap.
Vækstkrav: I naturen vokser gøgeliljerne dels i lyse løv- og nåleskove, dels på fugtige heder og enge, men altid på kalkholdig jord. De blomstrer bedst i halvskygge.
Pleje: Gøgeliljer kan købes i enkelte specialplanteskoler. Men har man først fået nogle planter i naturhaven, breder de sig villigt ved selvsåning. Gøgeliljer er ikke afhængige af symbiose (samliv) med svampe, som tilfældet er med de fleste andre jordorkideer. Jorden tilberedes på samme måde som beskrevet under gøgeurterne.
Anvendelse: Bedst i en naturhave eller lys skovbund. Kan med stor fordel plantes sammen med andre jordorkideer, akelejer, bregner, skovgræsser og turbanlilje.
Arter: To arter findes vildtvoksende her i Danmark, og begge kan med held dyrkes i haven.
Bakkegøgelilje (Platanthera bifolia) har en slank blomsterstand med afstand mellem de enkelte blomster. De er hvide og har især i tusmørke og ved daggry en pragtfuld, kaprifoliesød eller hyacinttung duft, der tillokker de natsværmere, som bestøver planterne. Alene på grund af duften er det umagen værd at forsøge at dyrke bakkegøgelilje i haven.
Skovgøgelilje (Platanthera chlorantha) minder om den foregående, men de hvide blomster har et grønligt anstrøg, og duften er knap så stærk.