Inden du beskærer dit nabos træ, fordi den rager ind over
din hæk, er det en god ide, at tage et kig på nogle af de love og regler, der
findes om hegn og beplantning nær skellinjen mellem dig egen og din nabo – du
vil blive overrasket.
Selvom beplantning fra din nabo vokser ind på din grund, så
må du som udgangspunkt ikke beskære det.
Regler og love for
hegn i Danmark
Du tror måske, at det er ligetil, men det er det bestemt
ikke. Hvis du overvejer at opsætte et nyt hegn, eller hvis du deler et hegn med
din nabo, så er der en række love og regler du bør sætte dig ind i – især hvis
du og din nabo har svært ved at blive enige.
I Hegnsloven
står, hvilke rettigheder du har, og hvilke pligter du er pålagt, når det gælder
de hegn, du deler med din nabo.
I Hegnsloven står blandt andet, at hvis du deler hegn med
din nabo og ønsker at opføre dit eget, så må dit eget hegn ikke være højere end
fælleshegnet. Dit eget hegn må dog inkludere et tillæg i højden, der svarer til
afstanden fra hegnet til skellinjen mellem dig og din nabo.
Desuden skal du være opmærksom på, at der kan være særregler
i lokalplaner, vejlove, politivedtægter osv. der går forud for Hegnsloven. Et
eksempel på dette er, at alle hegn mod vej og naboskel i nogle kommuner skal
være levende hegn.
Beskæring af naboens
grene inden for din grund
Som udgangspunkt må du IKKE beskære din nabos træ – også
selvom træet skygger for den gode udsigt på terrassen, hvor du drikker din
morgenkaffe.
MEN… I Hegnslovens § 19 findes der dog nogle enkelte
undtagelser, der siger, at du godt må beskære din nabos træ til skellinjen på
din egen grund.
Uanset om du har et nyt eller et gammelt æbletræ, kan du
hjælpe træet med rigtig beskæring. Det former nemlig træet.
Disse regler gælder
hvis:
Grenene fra din nabos træ hænger så lavt ind over din hæk
eller dit hegn, at du bliver forhindret i at færdes på din egen grund.
Naboens grene vokser igennem dit eget eller jeres fælles
hegn, så hegnet beskadiges. Eller hvis dit hegn bliver beskadiget af, at
grenene fra din nabos træ hænger for lavt ind over hegnet.
Grenene fra din nabos træ er til sikkerhedsfare, eksempelvis
på grund af ustabile eller rådne grene, hvis træet er sygt eller gammelt. Her
kan du kræve at din nabo beskærer træet, men du må ikke selv uden videre gå i
gang med at beskære træet.
Plukning af frugt og
blomster fra din nabos grund
Ifølge Familieadvokaten.dk er det i Danmark kun tilladt at
plukke frugter, blomster, bær, nødder og så videre fra beplantning, der i
forvejen rager udover den private grund.
Du må altså ikke gå ind på din nabos grund for at plukke en
flot buket blomster eller samle æbler, men du må godt tage det, du kan nå, uden
at gå ind på din nabos private grund. Du må dog ikke plukke mere, end det du
kan spise på stedet, så du må altså ikke fylde en pose med æbler.
Opsamling af blade
Selvom størstedelen af din nabos blade ender inde på din
grund i løbet ad efteråret, så har din nabo ikke pligt til at samle dem op –
det skal du selv gøre.
Derudover er du faktisk ansvarlig for at have fortovet
ryddet for blade, hvis din grund ligger ud til et offentlig vej. Ifølge en advokat
vil du nemlig kunne risikere at få et erstatningskrav på nakken, hvis en forbipasserende
kommer til skade ved at glide i en bunke glatte blade ude foran din grund.