Omphalodes er afledt af græsk omphalos = navle. Denne slægt har en spaltefrugt, som består af fire delfrugter, der ligner en navle. Der findes ca. 25 arter, som fortrinsvis kommer fra Middelhavsområdet, Asien og Mexico. Kærminde er i familie med forglemmigej, og blomsterne ligner hinanden ikke så lidt.
Der findes hvidblomstrede kærminder; men hos de fleste arter er blomsterne i begyndelsen rødlige og bliver senere blå; ofte har de en lysere midte. De fleste er stauder, men en enkelt art, Omphalodes linifolia, dyrkes som enårig.
Vårkærminde (Omphalodes verna) danner et smukt bunddække i skygge eller halvskygge.
Arter:
Omphalodes cappadocica stammer fra Lilleasien og Kaukasus; den bliver 10-15 cm høj og har langstilkede, grønne, lancetformede blade på korte udløbere. Blomsterne, der sidder i åbne svikler, fremkommer fra april til juli; de er først røde og derefter blå med hvid midte. Planten trives godt i letmuldet jord i sol og halvskygge; men den kan være frostfølsom på udsatte steder. Formeres ved deling.
Omphalodes linifolia er enårig. Man sår den i april på voksestedet, og den fremkommer et par måneder senere med et væld af små hvide blomster i åbne svikler, som tager sig smukt ud mod plantens grågrønne blade. Den bliver ca. 25 cm høj og klarer sig godt på tør, kalkholdig jord. Varieteten 'Caerulea' har lyseblå blomster.
Omphalodes luciliae stammer fra de græske og tyrkiske bjerge, hvor man finder den helt op til 3000 m's højde i klipperevner og på andre skyggefulde steder. Den bliver kun ca. 5 cm høj og danner tætte puder. Blomsterne fremkommer i maj-juni og er i begyndelsen rosa, senere lyseblå. Den kræver fugtig, men veldrænet jord.
Omphalodes verna, vårkærminde, stammer fra Sydeuropa og er egentlig en skovplante, som trives bedst i halvskygge på en humusrig og noget fugtig, men veldrænet jord. Den bliver 10-15 cm høj og blomstrer i april-juni med himmelblå blomster, der har lysere midte; der findes en hvid varietet. Formeres ved deling.