Logo

Hestesko - Hippolerepis comosa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hestesko - Hippolerepis comosa

Trods rig blomstring sommeren igen­nem fra maj til midt i oktober er hestesko kun lidt anvendt i danske haver, hvor den fortjente en langt større udbredelse. Dens danske navn hestesko hentyder til ledbælgens heste­skoformede småled. Det botaniske navn er sammensat af de græske ord hippos (= hest) og krepis (= sko); artsnavnet comosa er latin og betyder stærkt håret. Planten findes i mange bjergegne i Europa, hvor den vokser i klipperevner med de lange, dybtgåen­de pælerødder fast i jorden. Dens halvt træagtige grene breder sig som flade puder hen over klipper og sten med sølvhårede småblade og guldgule ær­teblomster, ofte med rødlige striber på »fanen«.

 

Hestesko (Hippocrepis comosa) kan foruden i stenbed og tørmure også anvendes i baljer og plantekummer.

 

Vækstkrav: Hestesko trives godt selv på mager, sandblandet eller stenet jordbund. Den skal have en tør og solrig vokseplads og kan holde mange år på samme sted og brede sig til alle sider. Planten er helt hårdfør i Danmark.

 

Pleje: Hestesko kan formeres ved frø, men formeringen bør man nok overla­de til en fagmand. Planten kan p.gr. af sin lange pælerod kun vanskeligt om­plantes; den købes derfor som lille plante i potte og udplantes i april eller september; ældre planter kan ikke om­plantes. Ønsker man en lodret tørmur dækket af et gult tæppe af hestesko, kan man forsøge at lave små kugler af fugtigt ler, putte et enkelt frø i hver og stikke disse kugler ind i tørmurens fu­ger. Samme fremgangsmåde kan man benytte ved formering af vedbend­torskemund. I øvrigt behøver hestesko ingen pleje; det skulle da være at sikre den mod for meget vand i vinterhalv­året.

 

Anvendelse: Hestesko har en vældig bunddækkende evne og egner sig der­for især som bundplante i stenbedet, til beklædning af stengærder eller tørrnu­re. Som »tæppe« i atriumhaven er hestesko en glimrende plante, da den tåler slid og gangfærdsel. Her kan den anvendes sammen med andre træde­planter som Acaena, firling, pengebla­det fredløs, timian, trædepude og for­skellige typer af ærenpris. Endelig kan hestesko anvendes til underplantning under steppeplanter som kleopatras nål, palmelilje og raketblomst.

 

Hestesko og andre alpeplanter skal have det koldt og tørt om vinteren, fugtigt og solrigt om foråret og tørt og varmt om sommeren.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.474 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her