Familie: Cunoniaceae.
Hjemsted: Sydafrika.
Vækstform: Lille, stedsegrønt træ. som i sit hjemland når 10- 12 meters højde, rødlige kviste.
Blade: Blanke, mørkegrønne, sammensatte blade med 5-7 småblade, der er spidst ovale og lidt rendeformede. De unge blade har samme farve som kvistene.
Blomster: Rakler med meget små, hvidlige blomster med lange støvdragere og støvveje. Ligner noget visse pilerakler (gæslinger). Blomstrer i august.
Anvendelse: Som ungt træ er det en ganske udmærket potteplante.
Pasning: Bør stå frit i stort rum eller koldt drivhus. Kan evt. sættes ud om sommeren. Passes med jævn vanding og gødskning om sommeren; i vintertiden bør man være noget forsigtig med vanding. Beskæres om foråret før væksten sætter ind, så der formes en pæn krone.
Jord: Muldjord med sphagnum eller grodan.
Formering: Træagtige stiklinger om vinteren eller urteagtige om sommeren.