Hvilken type jord, der passer bedst til kaktus og sukkulenter, har været en kilde til endeløse diskussioner. Der er næsten lige så mange opskrifter, som der er dyrkere. Efter vores erfaring, og vi har brugt mange forskellige typer i årenes løb, kan man dyrke gode planter, specielt af de mindre krævende typer, i mange forskellige jordtyper.
Jordens funktion
Jorden skal give planterne mekanisk støtte og være en kilde til vand og næring.
Blandinger baseret på tørv
Planter fra havecentre og lignende salgssteder bliver som regel dyrket i tørvebaserede blandinger. Det skyldes dels, at unge planter vokser hurtigt i dette medium, men også at jorden er let, så transporten bliver nemmere, og planterne er nemmere at håndtere i gartneriet. Den let sure jord passer særligt godt til nogle af de sydamerikanske kaktus som Notocactus og Gymnocalycium. Næringen i sådanne komposttyper bruges ret hurtigt, så det er vigtigt at bruge en vandopløselig gødning med jævne mellemrum. Gødningen skal være rig på kali og fosfor og fattig på kvælstof. Ellers har planterne en tendens til at blive ret bløde. Det øger følsomheden for skadedyr og sygdomme og opmuntrer til vegetativ vækst i stedet for blomstring.
Egentlig tørvejord
Tørvebaseret jord passer særligt godt til epifytiske kaktus som bladkaktus og julekaktus (Schlumbergera). Nogle gartnere har fået gode resultater ved at tilsætte vandabsorberende gel-krystaller, som kan fås i handlen specielt til denne plantegruppe.
Mange kaktus og sukkulenter er ret langlivede og vokser langsomt og kan derfor nemt dyrkes i den samme beholder med den samme kompost i lang tid.
På tidspunkter, hvor planterne ikke vandes ret ofte, kan brugen af tørvejord give problemer. De første problemer opstår, når tørvejorden tørrer helt ud, for den kan være svær at væde igen. Det kan dog løses ved at tilsætte en lille smule af et fugtemiddel. såsom et vaskemiddel, til den første vanding efter hvileperioden. Det andet problem opstår efter en periode på nogle få år, når tørven har en tendens til at blive nedbrudt, hvilket medfører en ændring af jordens struktur. Man regner med, at denne nedbrydning danner kemikalier, som har en skadelig effekt på rødderne af visse kaktusarter, specielt dem fra tørre områder, som ofte opfattes som sværere at dyrke. For at bekæmpe denne effekt, skal planter i tørvebaseret kompost omplantes regelmæssigt.
Muldbaseret kompost
Mange avlere bruger forskelige former for muldbaseret kompost. I nogle områder kan man få John Innes-kompost. Det bliver tit brugt blandet sammen med groft sand eller grus for at give en bedre drænende blanding. En god kompost indeholder rigeligt med kemiske næringsstoffer og har en stor vandopsugningskapacitet uden at blive vanddrukkent. Materialer med meget høj porøsitet, såsom knust pimpsten, er meget brugte i USA. I Europa har man brugt kunstige efterligninger, såsom perlit. med betydelig succes.
Disse forskellige komposttyper har et gødningsindhold, som holder længere end tørvebaseret kompost, måske op til seks måneder, men de vil til sidst kræve tilførsel af ekstra gødning. Vi har haft gode resultater med en granuleret tungtopløselig gødning, som tilsættes komposten. Tungtopløselig gødning holder længere i kaktus- og sukkulentjord, eftersom planterne ikke opsuger næringen så hurtigt som enårige haveplanter, til dels fordi de ikke vokser så hurtigt og bliver vandet så tit eller så meget. Det kan give næring i op til 18 måneder. Alt afhængig af hvilket materiale der bliver brugt, kan planter, der dyrkes i de samme beholdere i mange år, godt ende med at mangle nogle af de vigtige sporelementer. Det kan vise sig som klorose, svag, dårlig eller forvreden vækst. Regelmæssig brug af gødning med sporelementer skulle forhindre, at det sker.
Nogle sukkulenter, såsom middagsblomsterne, er vant til en ret finkornet, næsten lerlignende, kompakt jord på deres naturlige voksested. Disse planter vokser ikke særligt godt i de meget løse, tørvebaserede komposttyper. De foretrækker en mere finkornet, muldbaseret type.
Hydroponiske systemer
I betragtning af at vi beskæftiger os med planter, der er tilpasset til at overleve i perioder helt uden vand, er det imponerende, at nogle få avlere har haft succes med at dyrke kaktus i hydroponiske systemer. Der er tekniske vanskeligheder forbundet med denne teknik, som tildels skyldes den mekaniske støtte, der skal bruges til tunge planter. Man bør derfor kun kaste sig ud i sådanne eksperimenter efter vejledning fra nogen, der har erfaring med den type dyrkning.
--