Palmyrapalmen findes udbredt på Afrikas savanner, hvor den med sin lige og ofte over 30 m høje stamme og tydelige top af blade angiver, hvor der er vand i undergrunden. Bladene er vifteformede; bladstilken kan blive godt 1 m lang og »strålerne« i bladet indtil 1,5 m. Blomsterne er ubetydelige; men frugterne hænger i store, iøjnefaldende klaser under bladene. De næsten kuglerunde frugter bliver 10-15 cm i diameter og har ved modenhed en smuk, orangerød farve. I frugten er der normalt 2-4 kerner. Når den modne frugt falder ned, indsamles den, kernerne frigøres og sås. Inden kimbladene kommer frem, graves kernen med den tykke pælerod op. Roden koges eller ristes og er en yndet spise. Bladene bruges til tag på hytterne og til måtter og reb. Veddet er let og trævlet, men kan ikke høvles rigtig glat. Stammerne er rene at flække på langs og bruges som bygningstømmer, idet de er et af de meget få lokale materialer, som termitterne ikke ødelægger, ligesom svampe heller ikke synes at angribe palmeveddet i særlig grad. Når de visne blade falder af, bliver bladfoden oftest siddende, i hvert fald en del år, og danner fortrinlige voksesteder for epifytter som bregner og orkidéer.
Palmyrapalme. Personen på bilen er ved at samle orkidéen Ansellia africana, der vokser som epifyt på palmen.
Pleje: Palmyrapalme dyrkes herhjemme kun i varmhus eller varm vinterhave.