Et ældgammelt prydtræ i Kina, hvor dets oprindelse i naturen ikke er kendt. Bliver ca. 8 m høj. På grund af den rige blomstring et værdsat prydtræ, også i haver og anlæg i Europa.
Bladene er ovale, 5-7,5 cm lange og spidse med afrundet grund.

Blomsterne sidder 6-8 sammen og er 4-5 cm i tværmål. Frugten er rund, gul og ca. 2,5 cm stor.

Barken er brun med ofte spiralstillede furer og skorpede kamme.