Polyscias-arterne er tætløvede, stedsegrønne buske, som giver kraftig skygge; det botaniske slægtsnavn er afledt af græsk polys = mange og skias = skygge. Det er kønne, busklignende bladplanter, der klarer sig bedst på en skyggefuld plads med fugtig varme. De små, ubetydelige blomster er samlet i stande, men planterne blomstrer sjældent, når de dyrkes i hus. Polyscias er hjemmehørende i Polynesien.
Pleje: Da Polyscias kræver fugtig varme, er en vinterhave med mange planter, der hyppigt vandes, en ideel vokseplads. I tør stueluft må planterne jævnlig overbruses; vandings- og overbrusningsvand skal være kuldslået. I tør luft og ved alt for stærkt sollys kan man risikere kraftige angreb af bladlus og røde spindemider; de kan dog bekæmpes ved sprøjtning eller pudring med pyretrum, der ikke er giftigt for mennesker. Der tilføres kun næring i den lyse halvdel af året, og temperaturen må helst ikke komme under 16°C i længere perioder. Ompotning skal helst foregå om foråret; som pottejord bruges en almindelig standard-jordblanding, baseret på spagnum. Den såkaldte enhedsjord er velegnet til Polyscias.
Formering: Polyscias formeres ved stiklinger, der stikkes i en jord, hvor temperaturen holdes mellem 20 og 25°C, f.eks. ved at kassen står på eller over en radiator. For at holde stor luftfugtighed dækkes stiklingerne med klar plastic.
Arter:
Polyscias balfouriana er hjemmehørende i Ny Caledonien. De lysegrønne grene er gråplettede. På den ca. 15 cm lange bladstilk sidder 3 runde, 7-10 cm brede småblade, der er skinnende grønne og har grå eller gulgrøn tegning. Bladranden er bølget og hvidplettet.
Polyscias filicifolia er hjemmehørende på øerne i Stillehavet. Grenene er hvidplettede. Bladene er enkelt eller dobbelt fjersnitdelte og sammensat af 9-13 lysegrønne småblade og minder om bregneblade. Bladenes form ændres med planternes alder. Så længe planten er ung, er bladene lancetformede og meget dybt indskårne med smalle bladafsnit; ældre planter har bredere blade, der kun er lidt eller slet ikke tandede.
Polyscias guilfoylei er hjemmehørende i Polynesien og kan opnå en højde på 150-200 cm. Planterne er kun lidt forgrenede. Kvistene er bronzegrønne med hvide pletter. De fjersnitdelte blade er sammensat af 5-7 grønne småblade med hvid bladrand.