Plantetype: Voksested: .
Højde: 30-150 cm.
Blomstring: Juni-juli.
Formering:
Draphavre er værdifuld som prydgræs i blomstereng eller staudebed. Draphavre er et 30-150 cm højt, flerårigt græs med glatte strå i løse tuer. Bladene er blanke, gullig-grønne med flade ribber på oversiden. Blomsteraksene er lysegrønne eller en smule violette. Under blomstringen er toppens grene udstående, men senere sammenknebne.
Vækstkrav: Draphavre trives bedst i fuld sol på en næringsrig, ikke for tør jord.
Pleje: Planten formeres let ved deling af de gamle tuer, men kan også formeres ved frøudsæd. Den udplantes tidligt om foråret eller efter afblomstringen i juli-august og kræver i øvrigt ingen særlig pleje.
Anvendelse: Især tidligere blev draphavre dyrket som fodergræs; frøet blev importeret fra Frankrig under navnet »fransk rajgræs«. Desuden blev det anvendt til udsåning på jernbanedæmninger og vej skråninger. Draphavre var oprindelig vildtvoksende her i landet, hvor den fandtes på skrænter ud mod havet, på kratbevoksede bakker og i udkanten af lyse løvskove. Det er ikke så forfærdelig mange år siden, man fik øje for plantens dekorative egenskaber, og nu indgår den i det righoldige sortiment af prydgræsser, der anvendes i private og offentlige haveanlæg. Draphavre kan indgå i naturhaver ved fritidsbebyggelse, men er også en udmærket staude i større staudebede samt en fin solitærplante på en bund af lave græsser som fx bjørnegræs.
Sorter: Arrhenatherum elatius 'Variegatum', som i planteskolerne ofte kaldes for hvidbroget båndgræs, er nok den mest anvendte i haver.
Draphavre i staudebedet:
Jord: almindelig havejord.
Gødning: kun lidt.
Vand: moderat, mest forår.
Lys: fuld sol.
Opbinding: ingen.
Nedskæring: forår.
Vinterdækning: ingen.
Omplantning: efter afblomstring i juli-august.