I Danmark er skovjordbær en almindelig plante i lysninger i skove, krat og på overdrev. Det er en lille, sirlig plante med en 10-15 cm høj bladroset og lange udløbere. De trefingrede blade har elliptiske, savtakkede småblade med blågrøn overside og bleggrøn underside. Blomsterne er samlet i en fåblomstret halvskærm. Frugten er rød, saftig og meget aromatisk. I gamle dage indgik de forskellige dele af planten i flere slags lægemidler, bl.a. mod gulsot, leverbetændelse og gigt. Brændevin, tilsat jordbærblade, blev brugt mod paradentitis og dårlig ånde. Bærrene har et stort indhold af B- og C-vitaminer samt af jernsalte. Mange mennesker er allergiske over for jordbær og får nældefeber af at spise dem.
Skovjordbær (Fragaria vesca) danner tætte bestande i lysåbne skove og krat. Frugten er meget aromatisk.
Vækstkrav: Skovjordbær trives bedst på en let jord i fuld sol. I tørre og varme somre kan toppen visne ned, uden at planten dør af den grund.
Pleje: Skovjordbær kan »dyrkes« i naturhaver, i solrige blomsterenge eller som en smuk og festlig bundplante i forgrunden af et busket i en almindelig have. Hvis forholdene tiltaler den, breder den sig let ved hjælp af de lange udløbere, og den kræver ingen særlig pleje.
Varieteter: Månedsjordbær eller immerbær (Fragaria vesca var. semperflorens) er en skattet haveplante, af hvilken man kan høste modne frugter hele sommeren. Se nærmere i artiklen Jordbær.
Andre arter: Bakkejordbær (Fragaria viridis) er vildtvoksende i Danmark, men dog temmelig sjælden. Den ligner skovjordbær, men bladene er sølvskinnende på undersiden. Det grønne bæger er noget vanskeligt at skille fra den modne frugt, der er kraftigt mørkerød.