Allerede i oldtidens Rom blev asparges betragtet som en meget fin føde.
Asparges er hjemmehørende ved kysterne og ved flodbredder i Europa, Vestasien og Nordafrika. Den er vildtvoksende i den sydøstlige del af Danmark, fortrinsvis langs kysterne af de indre farvande ved Lolland-Falster, Sydsjælland, Samsø og langs Jyllands østkyst til Århus.
Aspargesdyrkningen er formodentlig meget gammel og kendtes i oldtidens Rom. Aspargesplanten har en flerårig, grenet jordstængel. Rodstokken er kort og tyk og herfra udvikles hvert år et nyt sæt, indtil meterlange, hvide, tykke ammerødder samt et antal knopper, der udvikles til indtil 2 m høje skud. De fleste af knopperne er sovende, men beskadiges skuddet, kan en af de »sovende« knopper vokse ud som erstatningsskud. Ved stikning af unge skud vil der vokse nye frem fra sovende knopper.
Så længe skuddene er under jorden, er de blege, skøre og med små skælblade, der op mod spidsen (hovedet) sidder ganske tæt. Så snart skuddene kommer op over jorden, bliver de grønne. Får de lov at udvikles, bliver de stærkt grenede og danner de velkendte aspargestoppe, hvis blade er ganske små skæl. Fra bladhjørnerne udvikles en masse grønne, nåleformede sideskud.
Blomsterne er uanselige og oftest særkønnede og særbo. Dvs. at nogle planter har rent hunlige blomster, mens andre har rent hanlige. Frugten er et rødt, meget dekorativt bær, der indeholder sorte, kantede frø.
Når aspargesskuddet løfter jordskorpen, skrabes jorden til side omkring skuddet, der stikkes så nær ved basis som muligt uden at beskadige andre knopper.
Vækstkrav: Til dyrkning af blegede asparges skal jorden være ret let, sandmuldet og velgødet. Den skal ligeledes være veldrænet. Til grønne asparges kan jorden godt være noget tungere, men til begge kulturer bør den være kalkrig.
Pleje: Frøet sås i april i rækker med 35 cm afstand. Det spirer frem i løbet af 4-6 uger. Ønsker man en hurtigere spiring, kan frøet lægges i varmt vand og derefter i 2 døgn holdes varmt, ca. 25°C, og fugtigt. Planterne kan forblive på frøbedet i 2 år, men bør gødes med kvælstofgødning under væksten, og jorden skal holdes ren og porøs. I tørre perioder vandes. Efter de 2 år udplantes på blivestedet i april måned. Inden udplantning bør planterne sorteres i størrelser og de mindste kasseres. Jorden skal efteråret inden udplantningen gødes med kompost eller gammel staldgødning. Rækkerne markeres omhyggeligt. Afstanden mellem rækkerne skal være 150 cm og mellem planterne 50 cm. Rødderne bredes ud til siderne, og der dækkes med jord, så knopperne er under jordoverfladen. Om efteråret skæres toppen af planterne. Høst: Er planterne vokset godt til, kan man stikke asparges en kort tid den 3. sommer efter udplantningen. Dyrkning af blegede asparges: Omkring 15. april anlægges bedene.
Som vist på tegningen skal bedet i rækken være 65 cm bred nedtil og med
skrånende sider, så bredden optil bliver ca. 50 cm. Højden fra jordoverfladen skal være 30-35 cm. Siderne og overfladen skal være jævn, og efter opsætningen klappes jorden godt til. Stikningen begynder, så snart aspargesskuddene løfter jordskorpen i bedet. Der stikkes så nær ved basis som muligt, og efter stikning glattes jorden til igen.
Efter stikningens ophør, omkring Skt. Hans, skal bedene være i fred i nogle dage, indtil skuddene er vokset frem, hvorefter jorden jævnes forsigtigt ud.
Dyrkning af grønne asparges: Dyrkningen svarer stort set til den før omtalte, men det store arbejde med anlægning af bede hvert år for at opnå blegede skud er ikke nødvendig her. Planteafstanden kan være lidt mindre, 120x40 cm. De grønne, ca. 25 cm lange skud skæres eller brydes af, inden de er begyndt at åbne sig i spidsen.
Anvendelse: De blegede asparges giver et mindre udbytte, men tykkere skud end de grønne asparges. De grønne har en kraftigere, mere bitter smag end de blegede asparges, men de har den fordel fremfor de blegede, at de ikke behøver at skrælles før brugen. Begge er velegnede til kogning og spisning med rørt smør. Den grønne asparges· er mere velegnet til dybfrysning end den blegede.
Sorter: 'Grosse blanche améliorée' er velegnet såvel til dyrkning af blegede som grønne asparges. 'Asparagiva' er en ret ny sort, der anvendes til dyrkning af grønne asparges.
--