Ampelopsis kommer af græsk ampelos = vinstok og opsis = lighed. Slægten er udbredt med ca. 20 arter i Nordamerika og Asien; alle er mere eller mindre klatrende, løvfældende buske med iøjnefaldende, spredte, lappede eller fligede blade. Planten klatrer med klatretråde, der i modsætning til den nærstående slægt vildvin (Parthenocissus) ikke har sugeskiver. Barken er ikke afskallende; marven er hvid i yngre grene, og blomsterne er oftest femtallige. Nogle af arterne dyrkes som prydplanter og kan her i landet trives på beskyttede steder i haver; Ampelopsis trives bedst i en god lerjord på et vindbeskyttet sted.
Formering: Sølvvin formeres ved stiklinger, der stikkes i sandjord i september under glas. Planten kan også formeres ved frø.
Sorter: Ampelopsis breuipedunculata var. maximowiczii 'Elegans' er den mest dyrkede sort og meget dekorativ. Væksten og bladene er mindre kraftige end hos selve arten, og bladene, der er trelappede, er ved udspring lyserøde og bliver efterhånden sølvhvidt spættede. Frugten er blålig. Planten trives både udendørs og som stueplante i et køligt rum.
Andre arter: Ampelopsis aconitifolia fra Nordkina har en ret kraftig vækst. Bladene er grønne, tre- til femsnitdelte og har ofte snitdelte til lappede afsnit. Frugten er blålig før modning og bliver senere gulorange.