Saintpaulia - Usambaraviol

Saintpaulia er hjemmehørende i Tan­zania i Østafrika. Den omfatter flere arter og har fået navn efter baron Walter von Saint Paul-Illaire (1860- 1910), som første gang fandt planten i Usambarabjergene i Østafrika; heraf det danske navn usambaraviol, skønt planten ikke har noget med violerne at gøre.

Saintpaulia blomstrer villigt i en ikke for solstegt vindueskarm med ensartet temperatur og fugtig luft.

Pleje: Saintpaulia trives ved tempera­turer mellem 16 og 22°C og høj luftfug­tighed. Ensartet temperatur hele tiden fremmer god blomstring. Pottejorden holdes jævnt fugtig; den må hverken være våd eller tør. Det er bedst at vande med kuldslået, helst kalkfrit vand, f.eks. regnvand; men bladene må ikke blive våde; især hvis vandet er koldt, giver det grimme pletter på bladene. Vand altid i underskålen; det giver også den ønskede høje luftfugtig­hed. Når planterne er færdige med at blomstre, vandes de noget mindre end ellers. Efter en kortere hvileperiode dannes nye blomsterknopper, hvoref­ter vandingen og gødningstilførslen på ny øges.

Ompotning kan finde sted om foråret, sommeren eller efter afblomstringen; men kun når planten tydeligt er blevet for stor til den potte, den står i.

Formering: Saintpaulia kan formeres ved frø og stiklinger. Frøene sås i januar-februar i jord på 20--22°C, der kan opnås ved f.eks. at anbringe såkassen på eller over en radiator; frøet skal blot trykkes fast til jorden. Når planterne er kommet op, prikles de ud på større afstand og dækkes med glas eller klar plastic for at holde fugtigheden både i jorden og luften. Til stiklingeformering bruges bladstik­linger, hvor kun ca. ½ cm af bladstil­ken dækkes af stikkejorden; det giver den hurtigste udvikling af såvel rødder som skud. Temperaturen i stikkejor­den skal helst være omkring 22°C. Den bedste stikkeperiode er juni-septem­ber. For at holde stikkejorden fugtig og luftfugtigheden høj dækkes stikke­kassen med klar plastic, indtil stik lingerne har fået rod og er begyndt at udvikle skud.

Arter:

Saintpaulia confusa har blade, der har større bredde end længde; de sidder i en roset. Planten er håret over det hele. Blomsterne er violette, og frugtstanden er aflang.

Saintpaulia ionantha har runde til æg­formede blade, hvis overside er mør­kegrøn og underside mere eller mindre lysegrøn eller purpur. Bladene er sam­let i en roset. Hele planten bliver 10-15 cm høj. Fra midten af bladrosetten udvikles violette blomster, der er sam­let i løse blomsterstande på tynde blomsterstilke.

Frugtstanden er kugle­formet.

Ved krydsning mellem Saintpaulia io­nantha og Saintpaulia confusa er der udviklet en lang række forskellige sor­ter med enkle eller dobbelte blomster, der er mørkeblå, lyseblå, violette, hvi­de eller rosa. Der er ligeledes opstået forskelle i bladform og bladtegninger.

Nogle af de almindeligste sorter i Dan­mark er 'Rhapsody' og 'Ballet'.

I Ame­rika dyrkes et utal af sorter, og der findes et særligt Saintpaulia-selskab for amatørgartnere, der har specialiseret sig i dyrkningen af denne interessante blomsterslægt.