Senecio rummer i alt ca. 1500 arter, der vokser dels i Australien og på New Zealand, dels i Europas bjergegne. Nogle af arterne er hårdføre i Danmark, mens andre bruges som stueplanter. Stueplanterne omfatter en række sukkulente arter. Som følge af de mange forskellige plantetyper, som Senecio-slægten omfatter, har vi ikke angivet nogen samlet beskrivelse af planterne.
Senecio kleinia fra De Canariske Øer hører til de sukkulente arter.
Pleje: De ikke-sukkulente arter kræver blot 6°C for ikke at gå til. I vækstperioden skal de have meget lys, vand og næring for at udvikle løvet så smukt som muligt. Hvis man undlader at give næring og anbringer planterne i halvskygge, er der mulighed for, at de kan udvikle blomster. Om vinteren tilføres vand i betydelig mindre mængde end om sommeren.
De sukkulente arter skal ikke have ret meget vand og næring, og fra juli-august indleder de fleste en hvileperiode, hvor de ikke behøver vand i nævneværdig grad og slet ikke skal tilføres næring. De skal til gengæld have en så lys placering som mulig, gerne i direkte sol. Om vinteren er det bedst, hvis temperaturen kan holdes så lavt som omkring 12°C.
Formering: De her omtalte Senecioarter formeres ved stiklinger, der stikkes i en jord, som ikke må være alt for fugtig. Som pottejord kan bruges en almindelig standardjord baseret på spagnum.
Klatrende arter:
Jernbanevedbend (Senecio mikanioides) er hjemmehørende i Sydafrika. Det er en hurtigtvoksende slyngplante med spredte, lappede blade, der minder om vedbendblade. Stænglerne er urteagtige og kødede og kan blive op til 2 m lange. I kultur findes desuden en form med gul brogede blade. Kun sjældent udvikles der om foråret gule, stærkt duftende blomster. Se også artiklen Jernbanevedbend.
Senecio macroglossus 'Variegatus' er en sort, som blev indført til Danmark i 1967 fra dens oprindelsesland, Sydafrika. Det er en slyngplante med tykke, brogede, blanke blade. Blomsterne udvikles i december-februar.
Sukkulente arter: De fleste sukkulente arter blev tidligere henført til planteslægten Kleinia, og mange af dem føres stadig under disse navne i handelen.
Senecio articulatus stammer fra Sydafrika. Den har tykke, voksagtige, blågrå stængler med spyd formede blade, der efterhånden falder af, så at der kun er blade i spidsen af skuddene.
Senecio citriformis er hjemmehørende i det sydvestlige Afrika. Den har hængende skud med citrongule, elliptiske blade.
Senecio herreianus, » Perlekæde«, stammer også fra det sydvestlige Afrika. Det er en meget særpræget plante med hængende skud, hvis blade er kugleformede med en gennemsigtig stribe. Blomsten er hvid og dufter ligesom af kanel.
Senecio kleinia stammer fra De canariske øer. Den har tykke, kødfulde stængler med smalt lancetformede, grå blade, der ofte falder af. De kan minde om nerieblade.
Andre arter: Til Senecio hører også den almindelige ukrudtsplante brandbæger, den lave udplantningsplante gråblad og den populære stueplante cinerarie (se disse artikler).