Assimilation betyder omdannelse af uorganiske stoffer til organiske stoffer. Rødderne optager vand og forskellige grundstoffer.
Klorofylkornene i bladene optager kultveilte fra luften og udskiller ilt.
Ved assimilation forstår man en række processer, hvorved planterne omdanner uorganisk materiale til organisk stof. Betegnelsen bruges især om de processer, hvorved planterne i de grønne dele omdanner vand og kuldioxid (kultveilte) til organiske stoffer ved sollysets hjælp, også kaldt fotosyntesen. Når sollyset rammer de grønne dele af planterne, udnyttes en del af strålerne, især de røde, som energikilde til at binde luftens kuldioxyd (kultveilte) sammen med vand under frigørelse af ilt. Det er især sukker, der dannes ved denne proces. Med dette sukker er planterne så i stand til at danne de andre mange forskellige stoffer, som plante cellerne opbygges af. Den frigjorte ilt kommer ud i luften, og al den ilt, vi indånder og bruger til forbrænding i ovne og motorer, stammer fra planternes assimilation. Da vand indgår som en meget vigtig del af denne proces, kan assimilation kun finde sted ved temperaturer over frysepunktet. Når temperaturen op over 42°C, standser assimilationen hos de fleste planter. Da kuldioxid spiller en stor rolle, har det for visse drivhusplanter været muligt at forøge udbyttet ved at forøge luftens indhold af kuldioxid fra de normale 0,03% til 0,1 %.
--