Kvas er træagtigt haveaffald, der skønnes for ungt og tyndt til opskæring til brænde. I naturen indgår døde grene og stammer såvel som døde urteagtige plantedele i næringsstoffernes kredsløb. Det træagtige affald rådner, nedbrydes, blot meget langsommere end det urteagtige, og de fleste haveejere foretrækker at samle alt kvas, afklippede eller nedfaldne grene, og afbrænde det på åbent bål eller i affaldsbrændere i form af tønder, rør eller trådnet. Under nedbrydningen til uorganiske salte udgør de organiske planterester en del af det vækstmedium, muldlaget, som har stor kapacitet og stødpudevirkning over for vand og næringssalte. Går man ind for biodynamisk dyrkning, bør man lade kvaset rådne på stedet eller udklippe og anbringe det i en kompostbeholder sammen med det urteagtige affald. Arbejdsindsatsen kan ofte nedsættes og planterne og jordbundens dyreliv trives bedre, når det organiske affald bliver liggende i rimeligt omfang.
Der findes små støjende maskiner, som kan findele kvaset bedre og hurtigere end beskæresaksen, hvorved omsætningstiden nedsættes væsentligt; men det er nok nemmere at have to kompostbeholdere, en til kvas og en til urteagtigt affald. I parker og mindre skove med stor publikumssøgning kan det være formålstjenligt at indsamle større grene, som skønnes at være til hinder for færdslen eller for et ordentligt udseende. For at undgå store bål samt bortkørsel af næringssalte kører man grenaffaldet igennem kvashuggere, kraftige maskiner, som under voldsom larm høvler grenene op til små spåner, såkaldt træflis. Træflisen køres derefter ud i krattene igen eller anvendes til jorddækning i nyplantninger, hvor den kvæler frøukrudt. En sådan afdækning med spåner eller træflis kræver, at der tilsættes kvælstof, fosfor og kalk ligesom ved anden koncentreret kompostbehandling.
Der samles kvas.