Sort (udtales sårt): En
varietet opstået i kultur, og som ikke findes vildtvoksende.
Sort kan udover farven sort have flere betydninger.
Sort er ensartet udseende planter af samme art; de afviger dog fra arten ved en eller flere egenskaber, f.eks. bladform, blomsterfarve, højde eller udviklingshastighed. Sorter kan opstå spontant ved en mutation (arvelig ændring) hos en enkelt plante; men sorter kan også fremkaldes kunstigt ved krydsbestøvning, ved påvirkning af frugtanlæggene med kemiske stoffer eller ved bestråling. Hvis samtlige individer af en sort stammer fra en enkelt moderplante, kaldes denne gruppe for en klon. Enkelte sorter bevarer deres særpræg ved frøformering (selvbestøvning); men de fleste må formeres vegetativt, f.eks. ved stiklinger.
Sorter navngives udelukkende med kunstnavne, som skrives i enkelt anførselstegn. Sortsnavnene kan være personnavne (Rosa hybrida 'Pernille Poulsen'), stednavne (Rosa hybrida 'Nevada'), blomsterfarve (Syringa prestoniae 'Coral') eller rene fantasinavne (Chrysanthemum 'Bright Eyes').
Især inden for dyrkning af køkkenurter og sommerblomster opdeler man ofte de enkelte sorter i stammer, som kan afvige fra sorter ved f.eks. at være særlig tidlige eller særlig hårdføre.
Nye sorter
Planternes arvelighedslære blev grundlagt af Mendel, der opstillede en række love for krydsning af planter. Siden da har planteforædlerne arbejdet hårdt for at skabe nye og brugbare plantesorter. Ved at krydse nye arter ind i de eksisterende sorter kan man opnå nye farver, former, størrelsesforhold, tidlighed eller sildighed, bedre vægtudbytte og større modstandsdygtighed over for plantesygdomme. Forældreplanterne udvælges efter de ønskede egenskaber. Ved krydsningen fjernes støvdragerne fra moderplanten, og pollen (støvkorn) fra faderplanten føres over til støvfanget på moderplanten med f.eks. en pensel. Herefter dækkes blomsten med net eller plastic, så der ikke sker »forurening« med fremmed pollen. De udviklede frø udsås, og afkommet sorteres efter de ønskede egenskaber.
Formering af sorterne
De opståede sorter videreformeres ved frø, stiklinger eller podekviste. Nye æblesorter videreformeres ved podning, og de efterfølgende planter tilhører samme klon med nøjagtig de samme arveegenskaber. Der er således ved krydsning oprindelig kun fremkommet en eneste 'Cox's Orange'-plante, som siden er blevet opdelt i mange planter. For plantesorter, der kun kan formeres ved frø, er det ved forædlingsarbejde nødvendigt at etablere konstante arveforhold, så de givne sortsegenskaber kan fastholdes. Det sker ved tilbagekrydsninger til forældresorten, indtil de ønskede egenskaber er konstante. Det tager mindst 6 generationer og oftest flere. På denne måde ses det, at en frøformeret sort ikke er noget konstant, men at man stedse ved udvælgelse og krydsning må prøve at fastholde så stor en procentdel af de givne sortsegenskaber som muligt. Sorter inden for selvbestøvende planter som ært, bønne, salat og tomat er dog ofte lige så stabile som klonformerede plantesorter.
Forædlingsarbejde er kostbart, og indtil loven om plantepatenter blev vedtaget, var det umuligt at beskytte resultaterne over for konkurrenter. Undtaget er dog udvikling af de såkaldte »F1-hybrider«, hvor der anvendes en fast moder- og faderpopulation, som giver afkom med specielt gode egenskaber. Her er der dog ikke tale om en sort, da frøene efter F1-hybriderne ikke har de samme gode egenskaber. Ved at benytte særlig indavlede forældresorter kan man opnå en såkaldt krydsningsheterosis (krydsningsfrodighed), hvor afkommet giver specielt stort udbytte, en egenskab, der dog heller ikke kan overføres til de følgende generationer. Afprøvning og godkendelse af sorter Gennem tiden har der været en række godkendelsesordninger for de forskellige plantesorter.
Statens Forsøgsvirksomheds Sorts- og stammeforsøg godkendte efter prøvedyrkning en sort under et bestemt navn. Et romertal efter stammenavnet angav det antal gange, sort og stamme gennem årene var blevet godkendt. Senere betegnedes de anerkendte sorter med et S og årstal. Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter gav de prøvedyrkede sorter tilføjelsen p og et årstal efter sortsnavnet.
I dag har Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter til huse i Årslev. De efter prøvedyrkning godkendte sorter mærkes med et S og årstal for prøvedyrkningen, og resultaterne offentliggøres i »Meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg«, hvor sorterne beskrives og gennemsnitsudbyttet sammenlignes.
Udvalget til Bedømmelse af Prydplanter har gennem en årrække prøvedyrket mange prydplanter og tildelt de prøvedyrkede sorter fra en til tre stjerner efter egnethed.
Havebrugscentret, Institut for Landskabsplanter i Hornum udfører sortsforsøg inden for buske og træer. Ofte udlægges der forsøgsparceller rundt i landet. Resultatet offentliggøres i »Meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg«, hvor f.eks. blomsterrigdom, overvintringsevne, blomstringstidspunkt og farve beskrives. Rosensorter har fået særlige karakterer (værdital). Inden for de seneste år har lovgivningen muliggjort plantepatenter, der medfører, at nye sorter, der patenteres, kun må formeres og sælges på licens fra ejeren af plantesorten. Plantepatenter er i dag særlig hyppige inden for opformeringen af nye jordbær- og rosensorter.
Se også artiklerne Arvelighedslære, F1-hybrider, Hybrid, Navngivning, Plantekåring, Plantepatent, Proveniens og Stamme.
To smukke sorter af sommerfuglebusk, den hvide 'White Profusion' og den violette 'Charming'. Begge er populære hos insekterne.
En variant af sort er »sort arbejde«
