Logo

Spaltepodning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spaltepodning

Spaltepodning kan anvendes ved om­podning af grove grene. Grenen skæ­res tilbage til den ønskede længde, og eventuelle sidegrene fjernes. Så flæk­kes grenen i 4-5 cm's dybde med en skarp økse, og den opståede spalte holdes åben med en eller to trækiler. Podekvistene skæres til, så at de set fra spidsen er svagt trekantede. Ved ind­sætningen må man sikre sig, at pode­kvistenes kambiumlag er i direkte kon­takt med grenens. Så snart podekviste­ne er sat på plads, fjernes kilen, hvor­efter grenens eget pres holder podekvi­stene på plads. Er grenen over 5 cm i tværsnit, bør der altid sættes to pode­kviste i samme spalte, så at den ene side ikke visner, tørrer ind og bliver indfaldsvej for skadelige svampe. Når podekvistene er på plads, ombindes podestedet med bast, og alle åbne flader dækkes omhyggeligt med pode­voks. Spaltepodning er en grov pode­metode og bør kun anvendes undtagel­sesvis. Er barken på grenen ikke ret tyk, vil barkpodning være bedre og lettere, og er barken tyk, er det bedst at skære træet tilbage og lade det danne nye skud, som man derefter kan kopulere eller stabpode i.

Se også artiklerne Barkpodning og Podning.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (13 stemmer)
Siden er blevet set 2.769 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her