De græskar, der dyrkes i dag, er antagelig af amerikansk oprindelse, medens oldtidens dyrkede græskar hørte til en anden slægt, flaskegræskar (Lagenaria). Til slægten Cucurbita hører flere arter, hvoraf mandelgræskar, Cucurbita pepo, er den mest almindeligt dyrkede art. Bladene er store og har ret spidse bladlapper. Blomsterne er enten hunlige eller hanlige og sidder i bladhjørnerne. Normalt har planten lange, grove ranker og grenede klatretråde; men der findes flere sorter uden ranker og klatretråde; disse kaldes for buskgræskar. Frugten er en bærfrugt, hvis yderlag ofte er forveddet. En række sorter får frugter, der anvendes som pynt. Disse har ofte mindre frugter af forskellig form og farve og kaldes pyntegræskar. Courgettes og squash er græskar, der høstes, når frugten er 10-25 cm lang. Sorterne hører oftest til de planter, der har en buskagtig vækst.
Græskar kræver megen næring og kan dyrkes på kompostbunker.
Græskar findes i et utal af former. Her vises frugten af et prydgræskar.
Vækstkrav: Græskar kræver et solrigt, varmt voksested i næringsrig jord. Vækstsæsonen er ret kort, da planterne ikke tåler kulde.
Pleje: Frøet sås i hus i begyndelsen af maj og udplantes i maj-juni efter afhærdning. Afstanden for buskgræskar skal være 1 x 1 m og for rankende 1,5 x 1,5 m. Planterne vandes i tørre perioder, og når de første frugter viser sig, gives et ugentligt tilskud af gødning opløst i vand. De rankende græskar beskæres, når stænglerne er omkring 90 cm lange.
Anvendelse: Når frugterne er ca. 10 cm lange, skæres de og anvendes hele, men de kan også skæres i ca. 25 cm's længde og anvendes da oftest ituskåret i madretter. Frugten er meget kaloriefattig, men indeholder B- og C-vitamin. Udvoksede frugter kan høstes om efteråret og syltes. Kernerne indeholder 50% olie og er således meget næringsrige.
Sorter: Rankende: 'Kæmpemelon' har store, runde, gule frugter. 'Vegetable Marrow' har gule, aflange frugter, der anvendes til syltning. Buskgræskar: 'Hvid Busk' har lange, hvidgule frugter, der høstes umodne. 'Golden Zucchini' har guldgule frugter. 'Caserta' har grønne frugter med hvidlige striber. Endelig findes en række former med frugter, der varierer stærkt i form og farve, de såkaldte prydgræskar (se denne artikel).