Kolonihave

I kolonihaverne dyrkes både blomster, grønsager og frugt til familiens husholdning.

Ordet koloni er latin og betyder bosæt­ning på fremmed grund; det er stadig karakteristisk for kolonihaver, at de ligger på lejet grund.

Havekolonier har man kendt i Dan­mark siden det 14. årh., hvor større befolkningsgrupper flyttede fra land til by og blev jordløse. Inden for byernes forsvarsværker var der ikke plads til, haver, og byboerne lejede eller lånte derfor smålodder i byernes nærhed, så at de nødvendigste forsyninger af haveprodukter var inden for rækkevidde i urolige tider. Haveloddernes mental­hygiejniske betydning var man allere­de i begyndelsen af 19. årh. opmærk­som på fra regeringens side. 

Mens kolonihaverne i Danmarks mid­delalder kunne tjene forsvarshensyn, har de i, nyere tid haft en væsentlig national-økonomisk betydning i krise­perioder. I dag tillægges kolonihaverne måske først og fremmest en mentalhy­giejnisk og rekreativ betydning, uden at den samfundsmæssige værdi heraf dog altid vurderes efter fortjeneste. Kolonihaver er først og fremmest et tilbud til dem, der bor i etageboliger; men selvom der oftest tillades opført småhuse med overnatningsmulighed, tilsigter man fra myndighedernes side at undgå, at kolonihavehuset indgår i et dobbeltboligsystem ligesom sommerhuset. 

Det er derfor ønskeligt, at kolonihaverne ligger inden for 1/2 times »cykleafstand« fra det boligområde, de regnes at skulle betjene. Havekolonier er i vort århundrede i stort tal blevet udlagt på offentligt ejede arealer, der i henhold til over­ordnede planer er reserveret fremtidi­ge veje, jernbaner, bolig- eller indu­stribebyggelser. Hvis og når planerne realiseres, fordrives kolonihavefolket til nye områder længere ude i byernes periferi. En meget væsentlig værdi for driftige kolonihavefolk ligger i det me­get tilfredsstillende skabende arbejde med at omdanne »bar mark« til et frodigt kolonihavemiljø i delvis fælles­skab med andre familier. Derfor virker det voldsomt, når måske 20 års målbe­vidst arbejde forsvinder i skovlen på en bulldozer. 

Det er efterhånden blevet almindeligt, at kommunerne udlægger permanente kolonihaveområder. De adskiller sig ofte fra de midlertidige udstykninger ved, at man ofrer mere på udstyknings­planen og skaber en smukkere og mere harmonisk helhed. Danmark har ver­denskendte eksempler på sådanne ide­bearbejdede kolonihaveudstykninger. En væsentlig del af kolonihavefolket er organiseret i Kolonihaveforbundet for Danmark, som igen samarbejder med nordiske søsterforeninger. 

Havekolonierne fungerer oftest som park og have for beboere i etagehuse. De har en stor, ikke altid realiseret mentalhygiejnisk betydning.

Der kommer snart mere om kolonihaver...