Hjertetræ - Cercidiphyllum

(Hjertræsfamilien -Cercidiphyl'laceae).

Plantetype: Løvfældende træ. Voksested: Halvskygge i fugtig jord.

Højde: 2-10 m.

Blomstring: April-maj.

Formering: Stikling.

NB: Smuk høstfarve.

Hjertetræ (Cercidi'phyllum) er et pragtfuldt træ til mindre haver, bedst på fugtig jord. Hjertetræ er et elegant lille træ, som bør plantes overalt i større og mindre haver, hvor der blot findes tilstrække­lig fugtig jordbund. Træet hører hjem­me i Kina og Japan, hvor det kan blive indtil 30 m højt. I Japan kaldes det katsura-træ og er meget anvendt som møbel- og laktræ. Det botaniske navn hentyder til løvets lighed med bladene hos Cercis (judastræ), og det danske navn hentyder til de hjerteformede blade.

Hjertetræ er i reglen flerstammet og udvikler sig hos os oftest til en kraftig busk. Kronen er bredt pyramideformet med vifteformede grene. Barken er gråbrun med lange barkflager. Blade­ne er ægformede med hjerteformet basis, i udspring lysende karminrøde, om sommeren med blågrøn overside og hvidlig underside, om efteråret med et pragtfuldt spil af høstfarver, der spænder fra matgul over karminrød og skarlagen til violetrød. Farvespillet er rigest på forholdsvis tør jord, men her indtræffer også løvfaldet tidligere end på normalt fugtig jord. De faldende blade udspreder en sødlig, jordbærag­tig duft.

Hjertetræ er tvebo med ret uanselige blomster, der mangler kronblade og bestøves ved vindens hjælp. Blomstrin­gen sker før eller under løvspring.

Blomsterne sidder i store mængder i bladhjørnerne på flerårigt ved; han­blomsterne har hængende, røde støv­dragere med grå og gule spidser, og hunblomsterne har violetrøde grif­ler, der virker som et fint mønster af filigran. På hun plan terne udvikles hen på eftersommeren de få cm lange, kortstilkede bælgkapsler , som hver in­deholder en stor mængde små hvidlige frø.

Vækstkrav: I Østasien indgår hjertetræ i blandede løvskove på dybmuldet skovjord i dale og i kløfter ved små bjergbække eller andre vandløb. Træet er hårdført hos os og trives, hvor der blot er tilstrækkelig fugtighed.

Pleje: Formering sker ved frøudsæd om foråret i drivbænk eller ved urteag­tige stiklinger, som stikkes under glas ved en temperatur på ikke under . I reglen forhandler planteskolerne store klumpplanter , som hurtigt vokser til i haven. Hjertetræ skal have næ­ringsrig jord og bør under væksten gødes med en blandingsgødning. Selv på fugtig jordbund bør der vandes i tørre perioder, så at væksten ikke går i stå eller bladene får brune rande af tørken. Træet trives bedst i halvskygge mellem letløvede træer. Beskæring fra­rådes; men gamle træer kan lettes ved en forsigtig udtynding helt fra basis.

Anvendelse: I større områder vil små »lunde« af hjertetræ danne charme­rende  partier med vekslende farvespil i løvet sommeren igennem. I mindre haver er hjertetræ et fint solitærtræ på plænen, nær havens vandparti eller i atriumhaven. Hvor hjertetræ skal ind­gå i større plantninger, kan rød løn (Acer rubrum), kamtjatkabirk (Betula ermanii, manna-ask (Fraxinus ornus), japansk kirsebær (Prunus) samt for­skellige ege-arter (Quercus) anbefales som naboplanter.

Arter:

Almindeligt hjertetræ (Cerci­diphyllum japonicum) er den mest an­vendte art og findes til salg i de fleste planteskoler. Det største træ i danske plantesamlinger er formentlig et højt hjertetræ i Sorø Akademihave. Andre store træer kan ses i Fileten i Farum Lillevang, Forsthaven i Århus og Enrum Park ved Vedbæk.

Cercidiphyllum magnificum hører hjemme på den japanske ø Honshu. Den har oftest kun en stamme. Den adskiller sig fra den almindelige type ved større blade med let rynket over­flade og en grøn bladstilk; almindeligt hjertetræ har rød bladstilk. Dens løver bronzefarvet i udspring, men høstfar­ven indskrænker sig til svage, gullig­grønne farvetoner.