Logo

Blåfugl - Polyommatus icarus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Den almindelige blåfugl er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den er udbredt over hele Europa, i Nordafrikas bjerge og mod øst til det østlige Asien


Den almindelige blåfugl er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Den er udbredt over hele Europa, i Nordafrikas bjerge og mod øst til det østlige Asien. Arten er som navnet antyder den mest almindelige blåfugl i Danmark. Sommerfuglen kan findes på vejskråninger, byggegrunde, heder, enge, overdrev, skovlysninger og andre lysåbne græsklædte pletter med forskellige ærteplanter, som er larvens foretrukne føde. Blot ikke på for våd bund. De første almindelige blåfugle ses i maj, og helt hen i september kan man støde på dem.

 

Udseende

Hannerne af den almindelige blåfugl er lysende blå, mens hunnerne findes i mange variationer over mørkt chokoladebrun med orange pletter til lys blå som hannen. Hannen ligner med sin blå overside flere andre blåfugle, men kan kendes på den skinnende blå overside med smal sort søm og hvide frynser og på at forvingens forkant er sølvfarvet ind mod roden. På undersiden af bagvingen er den hvide kileformede plet mellem de orange sømpletter et godt kendetegn for begge køn. Denne hvide plet ses dog også hos sortbrun og rødplettet blåfugl, der til gengæld afviger på andre måder. Et andet sikkert kendetegn findes på undersiden af forvingen. Her ses en sort plet indenfor midtpletten. Denne del af forvingen er dog ofte dækket af bagvingen. Sommerfuglens vingefang er 25–33 mm, kønnene er ens i størrelsen.

 

Livscyklus

Den lange flyvetid fra maj til september skyldes, at sommerfuglen har op til 3 generationer på en enkelt sommer. En uge efter ægget er lagt, klækkes larven. Efter ca. 4 uger er larven fuldvoksen og forpupper sig. Sommerfuglen klækkes af puppen 10-20 dage senere. De sene larver sætter sig til overvintring tæt ved jordoverfladen ved værtsplanterne og forpupper sig næste forår.

 

Larvens foderplanter

Sommerfuglelarver er specialiserede til kun at æde nogle få planter. Larver af almindelig blåfugl lever i Danmark af humle-sneglebælg, lucerne, rødkløver, gul kløver, almindelig kællingetand eller harekløver og sandsynligvis flere andre.

 

Blåfugl - Polyommatus icarus

Almindelig blåfugl, han.

 

Blåfugl - Polyommatus icarus

Hunnen hos den almindelige blåfugl er mere brunlig på vingeoversiderne i forhold til hannen

 

Blåfugl - Polyommatus icarus

Vingeundersiden hos almindelig blåfugl

Se også Sommerfugle

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.643 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her