Kun få arter af Tibouchina er i kultur; til trods for, at der findes mange arter, ses de normalt kun hos plantesamlere og i botaniske haver. Planten er navngivet af den franske apoteker og forskningsrejsende Jean-Baptiste Aublet (1732-78) efter et navn på et sprog, der taltes i Guyana.
Tibouchina semidecandra kan blive op til 3 m høj. Den stammer fra Brasilien, hvorfra den i 1864 blev importeret til Europa. Grenene er lidt slappe og bladene modsatte og ovalt-ægformede med 5 tydeligt buede længdenerver. De yderste spidser af grene og blade er hårede. Blomsterne er violette, 8-10 cm store og samlet 4-5 i spidsen af grenene. Blomsterne udvikles i det tidlige efterår og er meget holdbare.
Pleje: Tibouchina tåler ikke frost og må overvintres f.eks. i en vinterhave. De lange grene kan bindes op. Som pottejord kan anvendes spagnum-standardjord med iblandet ler. Om sommeren og efteråret skal planten have meget vand; efter blomstringen reduceres vandtilførslen; men potteklumpen må ikke tørre ud. I vækstperioden tilføres regelmæssigt næring med vandingsvandet. Efterhånden bliver planten bar forneden. Udviklingen af nye skud fremmes ved, at skuddene skæres tilbage, så at der er 3-4 knopper igen; tilbageskæringen skal ske i det tidlige forår, f.eks. i marts.
Formering: Tibouchina formeres ved halvmodne skud, dvs. skud, som endnu ikke er blevet helt træagtige. De skæres i marts, og for at få den bedste rodslagning skal jorden helst være omkring 20°C varm.
Tibouchina semidecandra er en vinterhavebusk med mørkviolette blomster hele vinteren.