Parthenocissus kommer af græsk parthenos = jomfru og kissos = vedbend. Slægten omfatter ca. 15 arter, der er udbredt i Østasien og i subtropiske områder i Sydasien samt i Nordamerika og Mexico. Det er løvfældende, kun sjældent stedsegrønne, klatrende buske med klatretråde, der ofte udvikler sugeskiver i spidserne, med hvilke planterne er i stand til at fæstne sig på mure og lignende. Bladene er oftest fingrede, i færre tilfælde lappede eller hele. Blomsterne er små med frie, udbredte kronblade; frugtanlægget er omgivet af honningkirtler, og frugten er et sortagtigt bær.
Rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata) har blade af varierende form og størrelse.
Vækstkrav: Trives bedst i en dybmuldet jord, men dog også ganske godt i en mere let eller tung jord. De smukke høstfarver bliver især fremtrædende, når planterne vokser op ad en sydmur. Pleje: Planterne formeres ved frø, der udsås straks efter modning. Rådhusvin kan med fordel formeres ved urteagtige stiklinger, mens de øvrige formeres bedst ved træagtige stiklinger.
Rådhusvin er forsynet med sugekopper, ved hvis hjælp planten suger sig fast til muren, som på få år kan dækkes af en enkelt plante.
Arter:
Almindelig vildvin (Parthenocissus inserta) fra det østlige Nordamerika har oftest dårligt udviklede hæfteskiver og en ret lav vækst. Bladene er 3-5-finnede og på oversiden blanke og mørkegrønne. Planten blomstrer i juni-juli, og frugterne modner i august. Sorten 'Macrophylla' har indtil 18 cm lange og 8-10 cm brede blade. Klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia) fra det østlige Nordamerika og Mexico har lange, klatrende skud, der ender i 5-12-grenede klatretråde. Bladene er femfingrede, og småbladene er elliptiske og rundtakkede. Om sommeren er bladenes overside mat mørkegrøn, men farves om efteråret inden løvfald orangerøde til stærkt purpurrøde. Blomsterne sidder i endestillede toppe i juli-august, og frugterne modner i september-oktober. Sorten 'Engelmanii' har mange små tilspidsede blade, der om efteråret farves dybt mørkerøde.
På en solvarm plads opnår rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata) hurtigt en prægtig rød bladfarve, og om efteråret er løvet luende rødt. Rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata) fra Japan og Kina er en højtklatrende, 8-15 m lang, stærkt selvhæftende plante med mange blade af varierende form og størrelse. Unge planter og svage skud på ældre planter har trekoblede blade med kortstilkede småblade. De store, dækkende blade er langstilkede, groft tilspidsede og trelappede, mens de klatrende skud har ret små, groft savtandede blade; bladene er glatte og skinnende, ved løvspring bronzefarvede, senere grønne og før løvfald orangerøde til dybt rødlige. Planten blomstrer i juni-juli, og frugterne modnes i september-oktober . Planten klatrer ved hjælp af sugekopper. Rådhusvin anvendes til dækning af mure og lignende, og der findes en række gode sorter, bl.a. 'Gloire de Boskoop' med rødbrune, store blade; 'Lowii' med mindre blade, der ved løvspring er rødlige og om efteråret mørkegrønne; 'Purpurea' med røde, unge skud og rødbrune blade, og 'Veitchii' med lavere vækst og meget smukke høstfarver.
Stuevildvin (Parthenocissus henryana) er en smuk klatreplante til stue.
Se artiklen Stuevildvin.