Kornblomsten er i dag en af vore kendteste ukrudtsplanter. Den er spredt ud over det meste af verden ved menneskets hjælp og er i nogle tilfælde fundet indslæbt på Færøerne, Grønland og Island, men kan ikke her vedligeholde sig selv ved frøformering. Den dyrkes tillige som prydplante i haver.
Planten er 40-70 cm høj med en rank, grenet stængel. De nedre blade er stilkede og fjerfligede, mens de øvre er siddende og linje-lancetformede. Blomsterkurvene sidder enkeltvis i spidsen af stænglerne. Randblomsterne er rent blå, mens skiveblomsterne er violette. Kurvsvøbbladene bærer karakteristiske, sorte vedhæng. Kornblomsten er en typisk markukrudtsplante, der ikke stiller særlige krav til den jord, den vokser på; dog hører den til blandt de første arter, der lader sig fortrænge af flerårigt bundukrudt. Den holder særlig af tørre skrænter med fattig vegetation.
Kornblomsternes blå farve tiltrækker mange insekter. Støvdragerne har tilmed pirrelige støvtråde, der sørger for, at alle de besøgende insekter får støv på sig.
P.gr. af de meget forskellige forhold, planten vokser under, har den udviklet både vinter-enårige og sommer-enårige individer. Dette har medført, at man nu også kan finde arten som markukrudt på agerjord med vårsæd; men trods dette er den alligevel i tilbagegang p.gr. af en bedre rensning af såsæden. I en enårig blomstereng og i snitbedet er kornblomst en glimrende haveplante.