Krydsning er ligesom bastard og hybrid betegnelse for afkommet af to forældre, som tilhører forskellige racer - eller i planteverdenen endog to forskellige arter. Planteavlere arbejder med bestemte stammer, hvis heldige egenskaber er fremelsket gennem et omhyggeligt krydsningsarbejde. Disse stammer formeres ofte ved selvbestøvning. Ofte gentagen selvbestøvning af planter, som i fri natur ville være blevet fremmedbestøvede. har imidlertid en lang række uheldige bivirkninger, bl. a. nedsat frugtbarhed. For at undgå bivirkninger benytter man sig derfor i stigende grad af at krydse to gode, rene stammer. Ved krydsningen falder de uheldige bivirkninger bort, og afkommet, dvs. krydsningen, bliver langt mere værdifuld end forældreindividerne.
Se også artiklerne F1-hybrid, Hybrid og Krydsningsfrodighed.